S_Thorvaldsen

3 0 2

O g siden den Stund har T ho rva ld sen s M usæum væ ret et h ellig t S ted for de m ange — et T em p e l, hvor un g e o g g am le , lærde o g ulærde, danske o g fremmede m ød tes for at nyd e den h e r lig e M esters Væ rk er o g lade s ig befrugte a f dem . A ar for A ar er B e s ø g e t der o p p e b le v e t stæ rkere, o g det til T rod s for alle »Strømninger i T id e n « , al V e x len a f S m a g , al Kamp imellem Kunstanskuelser, al H ig en efter nyt. F o rk la rin g en lig g e r nær. Thorvaldsens Kunst hører til d e t g am le , der e v ig b evarer sin F riskh ed , fordi det hviler paa den e v ig e Sandhed s Grund — paa den rene o g æ g te m enneskelige F ø le ls e , den store o g d yb e K jæ rligh ed til o g F o r sta a e lse a f L ivet o g N a tu ren , det su n d e , op rind elige S y n p aa M en ingen m ed det skabte o g dets gu dd om sg ivn e Sk jønh ed . N e to p d e tte er d e t, der hjem ler Thorvaldsens R e t til at nævnes som den, der ikk e b lo t fører en hel S læ g ts Kunst bort fra U sandheden o g L e fle rie t, men g jø r det i Sam fund m ed den Aand, som g a v O ldtidsværkerne deres æ d leste P ræ g.