S_Thorvaldsen

297

L erk lum p , som han ho ld t m ellem F in g r en e , fast paa Bustens Brystflade, stø d te M od ellerstokk en ind i det b lø d e Ler o g — forlod Arbejdet.« V ed M id d a g sb o rd e t, hvor han var samm en med O eh lenschlæger, H . C. A n d e r sen , E rn st M eyer o g flere g o d e V enn er, var han ualm indelig munter, fortalte A n e k d o te r , lo ad sit Y nd lin g sb lad , Corsarens, V ittigheder o g ta lte om en R e js e , han havde tænk t at g jø re til Italien. En mærkelig Y trin g lod han v ed denne sin sid ste Samm enk om st med de gam le Venner

Interieur fra Thorvaldsens Værelse.

falde: »Nu«, sa g d e han, »kan j e g da gjerne d ø ; for nu har B indesbøll min Grav færdig«. E fter M aaltidet b e g a v han s ig til F od s til T heatret; paa Vejen m ød te han B indesbøll, som fu lg te ham derhen. Ved hans Indtrædelse i Sku esp ilhu se t var den første B ek jend t, han traf, Conferentsraad Collin, med hvem han v e x led e n o g le Ord; saa sa tte han s ig paa sin Plads i Parkettet ved Siden a f O eh len sch læ g e r o g h ilste v en lig t paa de omkringsiddende. 38