S_Thorvaldsen

Tanken om allerede nu at vende tilbage til Rom blev altsaa opgiven, og Thorvaldsen begav sig fra Kjøbenhavn til Nysø, hvor han agtede at fejre sin niogtresindstyveaars Fødselsdag. Paa denne modtog han en ny Hædersbevisning, Danebrogsordenens Storkors, og han blev glad derover; i det hele vare hans Dekorationer, hvoraf han efterhaanden fik en saadan Mængde, at det var ham ganske umuligt at faa Plads paa Brystet til dem alle paa én Gang, ham ingenlunde ligegyldige. Men med Glæden fulgte Bryderier: den nye Udnævnelse medførte Forpligtelsen til at vælge

Skitse til et Monument over Frederik VI.

sig et Vaaben og et Valgsprog. »Jeg kjender«, sagde han, »ikke noget andet Vaaben end et T, som staar i min Faders gamle Signet«. Imidlertid fik han Blyanten frem og gjorde en Del Udkast, der alle fremstillede den samme Skikkelse, Thor med sin Hammer; omkring Figuren skrev han Ordene: »Kjærlighed til Fædrelandet«. Da Oehlenschlæger, fortæller Wilckens, en Dag besøgte Thorvaldsen, viste denne ham et Udkast til Vaabenet, og Digteren fandt Behag deri. »Men ditValgsprog synes jeg ikke han. »Ja lad mig da høre din Mening«, var Svaret. »Du er jo en Frihedsmand«, sagde da Vennen, »derfor skal du bruge Ordene »»Frihed og

om« , sagde