S_Thorvaldsen
278
Caroline Amalie — i Atelieret i Underbuxer, Sokker, Morgensko og en Bluse eller en flagrende, halvt aabentstaaende Slobrok naaede de aldrig at faa ham fra. Med de mange Indbydelser maatte Wilckens holde Regnskab, og ham paahvilede det at afgjøre, hvilke der skulde modtages, samt at sørge for, at der blev givet Møde paa rette Sted og til rette Tid. Sæd vanlig var det den først indløbne Indbydelse, der blev efterkommen, og det uden Persons Anseelse; selv »Tilsigelser« til Hoffester bleve lagt til Side, naar Kunstneren havde lovet sig anden Steds hen. Om Aftenen maatte Wilckens, for saa vidt det var Thorvaldsen muligt at slippe for at gaa i Selskab, følge ham til Theatret, hvor han gjerne tilbragte nogle Timer i sin faste Friplads ved Siden ad Oehlenschlægers. Den af Skuepladsens ypperste Kræfter, som han især satte Pris paa, var Fru Heiberg, og det voldte ham stor Glæde, da denne indvilligede i at sidde for Bærentzen, for at Thorvaldsen kunde faa hendes Portræt til sin Samling. I Begyndelsen af Aaret 1839 traadte Musæumssagen ind i et nyt Stadium, idet Spørgsmaaiet om, hvor Bygningen skulde ligge, blev afgjort ved, at Kong Frederik den Sjette tilbød en Byggeplads paa Kristiansborg Slots Grund. Blandt Komiteens Medlemmer saa vel som ude i Publikum hævede der sig Stemmer imod Valget af den foreslaaede Plads; Kunstneren selv gjorde imidlertid Ende paa Drøftelsen ved i en Skrivelse til Komiteen at erklære, at han var »fuldkommen tilfreds« med Tilbudet, og at det skulde smerte ham, »om der skulde gives Anledning til den allermindste Ytring til Hans Majestæt eller til det offentlige, hensigtende til at forandre hin kongelige Beslutning. Mit Ønske for mine Kunstsager,« tilføjede han, »er nær ved at opnaas. Fundamentet er ved denne kongelige Gave nu lagt; Udførelsen kan, med de af mine Landsmænd og Medborgere allerede ydede velvillige, betydelige Bidrag, som jeg erkjendtligen paaskjønner, og med det Tilskud, som der kan ventes fra denne Stads Øvrighed, der alle rede har givet mig umiskjendelige Prøver paa deres Hengivenhed, ikke udeblive længe. Min Alder, min Kunst og mit Helbred fordrer Ro og Fred, og disse mig vigtige Goder kan ingen, som har mig kjær, for styrre!« — Imod denne bestemte Tilkjendegivelse af den store Mesters Vilje var det selvfølgeligt ikke let at rejse nogen Indvending; Byggegrunden blev modtagen, og umiddelbart derpaa forelagde man Thorvaldsen de forskjellige Planer, der vare indkomne fra Arkitekterne. Som man véd, var det Bindesbølls, der blev godkjendt; med denne begavede Kunstner havde
Made with FlippingBook