S_Thorvaldsen

263

der forbinder den saarede Patroklos«, prægtigt i Bevægelsen det genialt komponerede Relief med »Kentauren Chiron, der lærer den unge Achilles at kaste Spydet«. Som allerede omtalt var det vel Bestillingen fra Mr. Labouchére, der gav Anledning til, at Thorvaldsen i denne Periode saa stærkt fordybede sig i Sagnene om den navnkundige Søn af Havgudinden Thetis; en Opfor­ dring fra en anden Rigmand førte ham ind i en Kreds af nye Emner. Don Carlo Torlonia, der ejede en Villa ved Castel Gandolfo, ønskede denne udsmykket med Billedhuggerarbejder, og Thorvaldsen lovede at levere ham Udkast til et større Antal af disse; efter dem skulde saa Arbejderne model­ leres af Kunstnerens dygtige Elev Vincenzo Galli. Til Frontonen gjorde Thorvaldsen selv en større Skitse: »Apollon blandt Hyrderne«; Sangguden rører sin Lyre og synger dertil for den lyttende Skare. Men Flertallet af Reliefferne modellerede Galli efter Mesterens Tegninger: det blev en Suite af to og tyve ovale Stykker, mest med Fremstillinger af Gudinden Diana i mangfoldige Situationer og af Figurer, der ere knyttede til hendes Sagnkreds; dernæst sexten Kompositioner til Fortællingen om Amor og Psyche og endelig en Række af tyve mindre Tavler med Loftsfigurer, Genier, der skulde symbolisere de forskjellige Arter af menneskelig Kultur­ virksomhed. Tilsammen bleve disse Værker et nyt Vidnesbyrd om den overstrømmende Frodighed af Mesterens Fantasi, der dog samtidig med, at den gav sig Udslag i disse Suiter, tillige blev sysselsat paa mange andre Maader. I 1837 fremstod der saaledes en stærkt omarbejdet Gjentagelse af det femAar ældre Relief »Alexander antænder Persepolis«; Kompositionen var nu udvidet til i Steden for otte at omfatte tolv Figurer. Og flere helt nye Arbejder er der at nævne, først og fremmest den nydelige Statue »En dansende Pige« — Barnet, der med begge Hænder løfter det lette Klædebons Flige, idet hun træder ud i Saltarelloen. Fra samme Tid ere Reliefferne »En Bakkantinde med en Fugl« og »Amor med Tidsler og Roser«, det sidstnævnte i tvende Varianter, samt de to Allegorier »Retfærdigheden« og »Statsstyrelsen«, der oprindelig vare bestemte for Fodstykket til Kurfyrst Maximilians Monument, men aldrig kom til Anvendelse. En Afbrydelse i Thorvaldsens Virksomhed voldte Koleraen, der ved Sommertid i det nævnte Aar kom til Rom og udbredte sig med ikke ringe Hurtighed. Kunstneren besluttede sig endog til at flygte bort fra Staden og tage midlertidigt Ophold i en af de smaa Bjergbyer paa den