S_Thorvaldsen

262

havde »tænkt sig« ved at stille netop de to Drenge nærmest op ad San­ geren. »Aa hvad,« sagde han, »det véd man jo, at saadan nogen Knægte altid skal trænge sig frem, hvor der er noget paa Færde.« Et andet Relief, der vel har haft en lignende Bestemmelse som det nysnævnte, er »Thetis og Achilles«; Moderen hviler paa Flodbredden paa det ene Knæ og holder sin lille Søn, som hun vil dyppe i Styx’s Bølger for at gjøre hans Legeme usaarligt, ved Foden; bag hende staar Pallas Athene og strækker sin Lanse ud over Barnet; paa den anden Side af Strømmen sidder den gamle Flodgud, der i en senere Bearbejdelse blev ombyttet med en Nymfe. Omtrent samtidigt optog Mesteren paany to Motiver, som han alt i en langt tidligere Periode (1805 og 1809 ) havde behandlet i skjønne Kunstværker, nemlig »Achilles og Briseis« og »Hektor hos Paris og Helena«. Ved det førstnævnte Relief foretog han kun nogle mindre Ændringer; den forrest skridende Herold blev vendt om mod Pigen, og Achilles’s Bevægelse noget svækket; som Helhed synes Kompositionen at være bleven mindre fin i Linierne og mindre kraftig i Udtrykket ved Omarbejdelsen. Det andet Relief er næsten helt igjennem et nyt Arbejde; Paris er fremstillet staaende, og mellem ham og Helena er der bragt en stærkere Korrespondance til Veje; hun, der i det ældre Kunstværk nærmest syntes at henvende sig til Hektor, taler nu bebrejdende Ord til den blød- agtige Elsker, som ogsaa haanes af de to Terner, der række ham Haand- tenen. Kompositionen er saaledes her bleven i udvortes Forstand rigere end i det oprindelige Relief, men i Pienseende til Klarhed og Dybde har den snarere tabt end vundet, og de enkelte Figurer ere langt stilfuldere og friskere i det gamle end i det senere Værk. Et udmærket Arbejde fra samme Tid er Relieffet »Hektors Alsked med Andromache«, i hvilket Kunstneren har holdt sig nær til det Billede, der gives i den homeriske Digtning: »Af sit Hoved paastand da tog den straalende Hektor Hjelmen af glinsende Malm, og ned paa Jord han den satte, Kyssed sin elskede Søn og gyngede Glutten paa Armen«; hos ham staar hans Plustru og lægger Haanden paa hans Skulder, bag hende kommer en Kriger; Ammen, der er fulgt med, udbreder en Flig af sit Klædebon ior deri at optage den lille. Mindre betydelige ere de to Medailloner »Achilles med Pentesilea« — et Emne, som Thorvaldsen alt i sin tidlige Ungdom havde behandlet i en skitseret Gruppe — og »Achilles,