S_Thorvaldsen

2 4 3

ogsaa under saadanne Forhold, at det kun uegentlig kan kaldes et Thor- valdsensk Arbejde. I Almindelighed regnes Gutenbergstatuen mellem Thor- valdsens Værker; det hedder sig, at han selv gjorde Skitsen og derpaa lod H. V. Bissen udføre den store Figur. Sagen forholder sig i Virkeligheden saaledes, at Mesteren selv, der ved det givne Tidspunkt var meget stærkt optagen af anden Gjerning, har indskrænket sig til flygtige Udkast; Skitsen, der findes paa Musæet, er, som Julius Lange allerede har gjort opmærksom paa, af Bissen, og herom vidner ogsaa Wagners Udtalelse i et Brev til Kongen af Bayern, 7 ende November 1833 : »[Gestern] . . . sprach ich mit ihm über Gutenbergs Bildsäule, wozu er durch einen dänischen Bildhauer Namens Bissen einen kleinen Entwurf unter seiner Leitung anfertigen liess.« Værket er imidlertid blevet et Vidnesbyrd om, hvor overvældende stor en Magt Thorvaldsen udøvede over de Kunstnere, der arbejdede for ham og under hans Ledelse; det er i Anlæget som i alle Enkeltheder, i Linierne som i Karakteristiken af Tidsalder og Personlighed saa rent ud en Thor- valdsensk Billedstøtte, at næppe nogen, der ikke ad anden Vej var kjendt med Sagens rette Sammenhæng, skulde tvivle om, at han her stod over for et Kunstværk, modelleret lige efter Mesterens gjennemførte Model. Da Statuen var færdig fra Bissens Haand, blev den sendt til Paris og støbt i Bronce. Afsløringen fandt Sted under store Festligheder i 1837 , og Thorvaldsen lønnedes med at blive udnævnt til Æresborger af Byen Mainz; andet Honorar vilde han ikke modtage. Gutenberg er afbildet staaende oprejst i middelalderlig Dragt med en lille rund Hue paa Hovedet, en tæt sluttende Underklædning og en lang Kjortel, der staar aaben fortil; i den sænkede højre Haand holder han nogle af de af ham opfundne be­ vægelige Typer, i den venstre, som er bøjet op mod Brystet, Bibelen, han har trykt. Til Hovedet havde Kunstneren ikke andet Forbillede end en Gjennemtegning efter et gammelt Maleri, og Ihorvaldsen var lidet tilfreds dermed; ikke desto mindre blev dog netop Aasynet baade stilfuldt og individuelt; det bærer, som Komiteen udtaler i sin Takskrivelse, Præget baade af dyb Alvor og »deutsche Gutmütigkeit«. Lige saa udtryksfulde som simple bleve Fodstykkets Relieffer. Paa det ene ses Gutenberg siddende ved sit Arbejdsbord, i Færd med at forklare sin Opfindelse til Pust, der støtter Armen paa den udskaarne Trætavle, som der nu ikke længere er Brug for; paa det andet vises Pressen i Gang; en ung Mand drejer den, medens Gutenberg med Ryggen til den gjennemlæser et Manuskript. Et 31 *