S_Thorvaldsen

230

Paris at begive sig til London; Kong Ludwig af Bayern skrev gjentagne Gange til ham og bad ham i de mest smigrende Udtryk at komme til München, helst for at blive der med det samme, overtage et Professorat i Billedhuggerkunst og nyde Rang med Statsministrene; heller ikke fra-Dan­ mark manglede det paa Opfordringer. Men inden føje Tid ændrede For­ holdene i Rom sig til det bedre; Kunstneren begyndte atter at føle sig vel der nede, og Rejseplanerne bleve atter for en Tid opgivne. Med megen Iver deltog han nu igjen i det selskabelige Liv, hvis Tummel de politiske Uroligheder til en vis Grad havde dæmpet, *og stadig voxede Tallet paa de Venner, Landsmænd og Udlændinge, der sluttede sig til ham. Blandt de ny tilkomne maasærlig nævnes den berømte Maler Horace Vernet, der i 1828 var bleven udnævnt til Direktør for det franske Kunstakademi paa Monte Pincio; han og Thorvaldsen bleve fortrolige Venner, fulgtes ad i de store Selskaber, hvor de morede sig med indtrængende Analyser og Drøf­ telser af de unge Damers Skjønhed, og vare ofte hinandens Gjæster ji Værkstederne. I Thorvaldsens kom ved denne Tid ogsaa jævnlig den unge tyske Komponist Felix Mendelsohn-Bartholdy; især indfandt han sig hyppig om Morgenen og spillede for Billedhuggeren, der havde et godt Instrument staaende i Atelieret, medens denne arbejdede. »Naar jeg ser,« skrev Mendelsohn i et Brev, »den gamle Kunstner tumle med Leret og med sikker og fintfølende Haand give en Arm eller et Draperi den sidste Fuldendelse — naar jeg ser ham frembringe disse udødelige Værker, som Efterverdenen vil beundre, følerjeg mig lykkelig ved at kunne være ham til Behag.« Enaf de største Bestillinger, Thorvaldsen modtog i 1830, lød paa et Monument, som en Forening i Stuttgart havde bestemt at rejse for Schiller; der gik imidlertid flere Aar, før der blev taget fat paa dette Værk. Det var ved Siden ad Byronsstatuen væsentlig mindre Arbejder, som i denne Periode optoge ham, og særlig var det da som Reliefkunstner, han virkede. En Model til Billedstøtten af den store engelske Digter blev fuldendt i Foraaret 1831, men Kunstneren var selv mindre tilfreds dermed og udførte kort derpaa en anden med nogle Forandringer, der navnlig vedrøre Hovedets Bevægelse og Udtryk; efter denne blev Figuren hugget i Marmor. Digteren er fremstillet siddende paa Ruinerne af et græsk Tempel; den højre Fod støtter han mod Jorden, den venstre mod Skaftet af en omstyrtet Søjle, ved hvis afbrudte Ende der ligger et Dødningehoved. Han er iført sin Tids Dragt og bærer over Skuldrene en Slængkappe; i venstre Haand, der