S_Thorvaldsen

hvis Hverv nu er fuldbragt, ubemærket fjerner sig. Man skulde have troet, at dette Emne maatte have vundet almindelig Anerkjendelse som udmærket passende for en Øjenlæges Gravmæle; ikke desto mindre gik flere toscanske Blade stærkt i Rette med Thorvaldsen netop i Anledning af Motivvalget, — der, som vi have set, endda ikke skyldtes ham, men Bestillerne. Endnu et monumentalt Relief blev i 1828 modelleret i Thorvaldsens Atelier; det var bestilt af en Mr. Thompson til Gravmæle over en engelsk Dame, hvis Navn nu ikke kjendes. Hun er fremstillet knælende i Bøn med Blikket vendt opad og med sammenlagte Hænder; et svært Draperi ind­ hyller næsten hele Skikkelsen. Foran hende løfter en Engel et Timeglas og peger derpaa for at vise, at det nu er udrundet; bag hende staar en anden med en Pergamentsrulle, hvorpaa han skriver. Ideen med de to Engle optog Kunstneren som bekjendt senere under Opstillingen af Pius den Syvendes Monument, da det viste sig nødvendigt at give dette en Udvidelse. Allerede i 1826 havde Grev Grabowski, der var Medlem af Kom­ missionen for Poniatowskis Monument, opfordret »den nyere Tids Fidias« til at udføre et Mindesmærke for Kejser Alexander den Første, »det polske Riges Gjenopretter«. Thorvaldsen erklærede sig villig; han indsendte et Forslag til Monumentets Konstruktion, og i den følgende Tid fortsattes Underhandlingerne. Til noget Resultat førte disse dog ikke; de døde hen, uden at Grunden dertil nu lader sig paavise. I Aaret 1809 havde Thorvaldsen, som man véd, udført et smukt lille Relief, forestillende Amor, der ridende paa en Løve driver denne frem med sin Pil — første Led i den lange Række af Værker, hvori Kunstneren forherligede Kjærlighedsguden og hans Magt. I 1828, da han var saa haardt sysselsat med de mange store Værker, søgte og fandt han Veder­ kvægelse ved af og til at behandle den Slags lettere Motiver og udførte da de fire kostelige Relieikompositioner, der ere kjendte under Navnet »Amors Sejre over Elementerne«. Som første Led i Suiten fremstod »Amor med Løven«. Guden gaar ved Siden af Kongen for alle Jordens Dyr; paa højre Skulder bærer han den Kølle, han har taget som Sejrstrofæ fra Herkules. Med venstre Haand har han fat i Manken paa Løven; denne maa ikke gaa hurtigere, end at han kan holde Skridt med den. Og den finder sig i alt; i ydmyg Hengivenhed slikker den sin Betvingers Fod. I det næste Billede farer Amor gjennem Verdensrummet, siddende fast og sejrssikker mellem