S_Thorvaldsen

2 1 5

Statuer af de fire Evangelister; nu skrev han, at det vistnok »for ikke at repetere Johannes og Mathæus, som tillige er Apostler, var bedre at gjøre to Sibyller og to Profeter, som forudhar spaaet Christi Ankommelse«. Som man véd, fik dog Kirken lige saalidt Profeter og Sibyller,som den fik Evangelister. At Kunstneren har ment det alvorligt med sit Tilbud, fremgaar imidlertid af de Forarbejder, han udførte med den omtalte Plan for Øje. Musæet ejer Skitserne til den erythræiske og den cumanske Sibylla, Figurer af omtrent halvanden Fods Højde; den førstnævnte staar med det ene Ben slynget over det andet og læner sig med venstre Haand, der bærer en Bogrulle, til en Trefod; i den højre holder hun Griffelen. Den anden staar rank; Armene have været bøjede med Hænderne op ad, men Underarmene ere brudne af tæt under Albuerne. Begge Figurerne ere hyllede i tunge, meget folderige Draperier, og deres Isser ere dækkede med et huelignende Hovedtøj, dannet af et sammenslynget Klæde. Der har aldrig været udtalt nogen Tvivl om, at disse Skitser virkelig skyldes Thor- valdsen; traf man dem paa et fremmed Sted, vilde man dog maaske føle sig mindre sikker paa, at de ere hans Hænders Gjerning, saa langt fjerne de sig, hvad Holdning, Linieføring og Draperimotiver angaar, fra hans sædvanlige Stil. Snarere vilde man maaske blive mindet om et eller andet Arbejde af H. V. Bissen, der opholdt sig i Rom fra 1824 til 1834. I et Brev til Kirkekommissionen udtaler Thorvaldsen, at han for Gipsafstøbningerne af Statuerne til Kirken ikke ønsker at beregne sig andet Vederlag end den Sum, Arbejderne staa ham selv i, nemlig »200 Scudi for enhver Apostel og 300 Scudi for Christus; naar jeg faar disse mine udlagte Penge, er jeg fuldkommen tilfreds og ønsker kun at kunne bidrage noget til Ziir for mit kjære Fædreland«. Ved denne Tid var da ogsaa Kunstnerens Pengesager i en saadan Forfatning, at han vel kunde tillade sig at give Afkald paa en betydelig Indtægt, hvor det gjaldt at støtte et Foretagende, der havde vundet hans dybeste Sympathi; dette fremgaar blandt andet af et Brev til Prins Christian, i hvilket det hedder: »Jeg takker Deres kongelige Højhed underdanigst for, at De en Tidlang har bebyrdet Dem med Bestyrelsen af den mig tilhørende Summa Penge; jeg kunde sikkert ikke finde noget bedre Sted at placere den. Jeg har imidlertid taget mig den Frihed at tilskrive Justitsraad Adler [Prinsens Sekretær] desangaaende, da jeg nu tænker at gjøre Brug af denne Summa tilligemed af det øvrige, jeg har erhvervet mig. Min Hensigt er nemlig at lade støbe et Monument i Bronce,