S_Thorvaldsen

1 9 0

det opmærksomme, smertefulde Udtryk føle vi et Gjenskin af den almindelig vedtagne Kristustype; Kunstneren har her ladet sig bestemme af et Sagn, der fortæller, at denne Apostel skal have lignet sin Herre og Mester. Thomas er paa traditionel Vis karakteriseret som den undersøgende, tvivlende Aand, dels ved hele sin Bevægelse og ved sit Ansigtsudtryk, der vidner om utilfredsstillet Grublen, dels ved Vinkelmaalet, den nøjagtige Kontrols Symbol, som han bærer i Haanden. Rækken sluttes af Bartholomæus, der er skildret som en sindig Gubbe, der i tavs Resignation betragter Martyr­ redskabet, Kniven. Som tidligere meddelt bleve Apostelstatuerne paa en enkelt Und­ tagelse nær modellerede af yngre Billedhuggere efter Mesterens smaa Ler­ skitser. Gjennemgaaende vare disse, saa vidt man kan dømme efter de i Musæet opstillede Prøver — andre Exemplarer, som vi ikke kjende, skjænkede Thorvaldsen til de Kunstnere, der havde haft dem at arbejde efter — meget flygtige; de have væsentlig kun givet Forbilledet for vedkommende Statuers Proportioner, Holdning og Bevægelse samt Draperiernes Grund­ motiver. Naar vi desuagtet betragte Skulpturerne i Frue Kirke rent ud som Thorvaldsens personlige Værk, har dette sin Hjemmel ikke blot i den Kjendsgjerning, at Skitsen, der af en fremragende Kunstner kom­ poneres som Grundlag for et Arbejde, vel altid fra første Færd vil rumme dettes Væsensindhold, hvilket det altsaa for den videre udførende kun gjælder om at forstaa, fastholde og udvikle i et givet Spor, ' men ogsaa i vort Kjendskab til de Forhold, hvorunder de her omtalte Modeller bleve fuldendte. De udførtes saa at sige efter Mesterens Diktat. Før vedkommende Kunstner gav sig i Færd med Værket, fik han af Thorvaldsen de nøjagtigste Instruxer med Hensyn til dettes Enkeltheder, og medens Arbejdet skred fremad, gik Mesteren stadig fra og til, gav sine korte og klare, som det er blevet sagt, altid »grandiose« Tilrettevisninger, og tog ikke sjælden fat med egen Haand. Var da Modellen Fuldendelsen saa nær, som Medhjælperen trøstede sig til at bringe den, gik Thorvaldsen den i Reglen efter, før den blev støbt i Gips. Naar nu hertil kommer, at alle de yngre Billedhuggere, der virkede i Thorvaldsens Atelier, vare hans kjærlighedsfulde Beundrere, hvis Higen gik ud paa i videst mulige Udstrækning at tilegne sig Mesterens Arbejds- maade og Stil, samt at Thorvaldsens Personlighed efter alles Vidnesbyrd var saå stærk, at den nødvendig maatte beherske Omgivelserne og paa­ trykke dem sit Præg — hvad Under da, at de mange forskjellige Hænders