S_Thorvaldsen

1 8 4

fængslet af de mægtige Ord, som vel snart ganske skulle overbevise ham. Og endelig en halvliggende Ungersvend, der i andagtsfuld Lytten støtter Hagen mod den venstre Haand. Paa den modsatte Side af Johannesfiguren staar en fager, næppe udvoxet Yngling. Han er sikker paa sig selv; i det Øjeblik, Prædikenen er endt, vil han kaste sin Kappe, som han alt har afført sig og nu bærer paa sin Arm, og træde ud til Daaben i Flodens Vand. Den følgende helt draperede Skikkelse er ved det symbolske Pandesmykke betegnet som jødisk Præst; næppe vil man i hans Aasyn finde Udtryk for mere end rolig og agtelsesfuld Opmærksomhed. Jægeren, der med Spydet paa Skulderen og en fældet Hare paa Ryggen og fulgt af sin store Hund har sluttet sig til Forsamlingen, er andagtsfuld bevæget, næsten som i Vemod; føler han, den verdslige Idrætsmand, sig stærkere end de andre truffen af de advarende Ord? — Saa en Scherzo hen imod Slutningen af den for øvrigt saa alvors­ fulde Symfoni: de smaa Børn,, som Moderen har taget med sig, og som, langt fra at laane Øre til den store Mands Tale, helt ere optagne af Jægerens Hund; de to, en Dreng og en Pige, rykke saa nær hen til den, som de tør; Lysten til Leg kæmper i dem med Ængstelsen. Moderen, der sidder lidt fjernere med den yngste, en lille nøgen Dreng, som nok ogsaa gjerne vilde hen til Hunden, gjør sig Umage for at holde sin Op­ mærksomhed ved Prædikenen, men synes lidt forlegen og adspredt ved Børnenes Bevægelse. Yderst til højre afsluttes Gruppen af en halvliggende Hyrde; han synes lidet deltagende, har vel nærmest indfundet sig, dreven af Nys- gjerrighed, eller fordi han lige saa godt kan lægge sig til Flvile her som paa et andet Sted. Thorvaldsens egenhændige Skitse til hele Johannesgruppen findes i Musæet, der ogsaa bevarer Modellerne til to Figurer, som Kunstneren i sin 1 id havde tænkt at føje til, men som ikke kom med ved den endelige Sammenstilling: en siddende, midaldrende Jøde og en romersk Soldat. Enkelte al de legemsstore Modeller afvige ikke uvæsentlig fra de tilsvarende Led i Skitsen; i denne bærer saaledes Johannes ingen Kappe, den unge Kvinde med Barnet — tredje Figur fra Hjørnet til venstre — hviler paa begge Knæ og holder den lille foran sig; den anden Kvinde sidder med det sovende Barn paa sit Skjød. Yderst til venstre ses i Skitsen en lille Dreng med en Hund; denne Gruppe er i det færdige Værk afløst af den liggende Yngling.