S_Thorvaldsen

Kirkens — sligt ænsede man i de Tider ikke — , var det et ypperligt Kunstværk., Men faa Aar efter standsede man med Arbejdet, og da Mesteren døde i 1799, blev Fuldendelsen af det overdragen hans Elev C. F. Hansen. Denne var imidlertid saa fuldt optagen af sin selvstændige Virksomhed i Hovedstaden, at han vanskelig skulde kunne have synderlig Interesse og Tid til overs for den kunstneriske Arv, der var tilfalden ham; et Par Aar fremmedes Arbejdet i Roskilde langsomt, og omsider gik det helt i staa. Saa kom Thorvaldsen imidlertid der ud, og da han med Beklagelse saa’, hvorledes Sagerne stode, gjorde han strax sin Indflydelse gjældende til Fordel for Harsdorffs Værk. Ganske vist blev dette i de nærmest følgende Aaringer ikke fremmet med synderlig stor Energi, men efterhaanden lykkedes det dog Thorvaldsen at paavirke Magthaverne saa stærkt, at det omsider bragtes til Afslutning. Ogsaa for den kongelige Malerisamling og for Akademiets Beholdning af Kunstsager virkede Thorvaldsen med Held; det var væsentlig efter hans Tilskyndelse, at det gamle »Kunstkammer« blev opløst, saa de mere værdifulde Malerier, det indeholdt, bleve udskilte fra »Rariteterne«, og forenede med et Udvalg af Billederne fra forskjellige konge­ lige Slotte til et virkeligt »Galleri«. Hvorvel Thorvaldsen saaledes ogsaa i Fædrelandet kunde virke i Kunstens Tjeneste og paa en Maade og efter en Udstrækning, der vel til en vis Grad maatte tilfredstille ham, længtes han dog altid efter sit andet Hjem i Rom, efter Værkstederne dernede og de der efterladte store Arbejder; Rækken af disse skulde jo nu endogsaa betydelig forøges, dels ved alt det, han havde at udføre for sin Fødebys monumentale Bygninger, dels i Henhold til nye Bestillinger fra Udlandet. Bestandig stilledes der nemlig fra de mest forskjellige Sider nye Krav til ham; at en Del af dem til I rods for mere eller mindre vidtløftige Forhandlinger ikke blev fyldestgjorte, kan ikke undre. Blandt de ikke realiserede Planer kan her nævnes Projektet til et storartet Monument, som Letterne, Liflænderne og Kurlænderne havde tænkt at opiejse til Ære for Kejser Alexander den Første, som havde ophævet det Livegen­ skab, hvorunder Størstedelen af disse Folk hidtil havde sukket, samt den tidligere berørte Plan til et Goethemonument. Angaaende dette sidste modtog Kunstneren i Juni 1820 fra sin Ven Sulpice Boisserée, hvem det var over­ draget at sørge for Oprettelsen af Mindesmærket, en Skrivelse, hvori det meddeltes, at man foreløbig tænkte paa at konstruere dette som en Rotunda af Marmor og Bronce; i den skulde Digterens Kolossalbuste, udført