S_Thorvaldsen

142

frisk o g ov ero rd en tlig smuk . I R om fornyede hun strax B ek jend tsk ab et med sin dér b o sa tte U n g d om sv e n in d e , den tid ligere om ta lte M alerinde L ou ise S eid ler; til denne kom hun for at faa sit Portræ t m alet, o g i h end es A te lier var d e t, B ek jend tskab et m ellem F anny C aspers o g T h o rva ld sen b lev stiftet. S om L ou ise S eid ler fortæ ller, b lev det snart T h o rv a ld sen s V an e at indfinde sig , hver G an g der b lev arbejdet paa P ortræ ttet, o g læ n g e varede det ik k e , før de to følte s ig stæ rk t dragne til hinanden. »Fanny var,« hedder d e t, »et e lsk e lig t N aturbarn , der v irk ed e bedaarende paa alle, Mænd o g K v inder, un ge o g g am le , yndefuld naar hun ta lte ^ © g naar hun b evæ g ed e sig ; hun var liv lig o g munter, v ittig o g b e g a v e t, fuld a f sk jæ lm sk Lune; h ele hendes Væ sen var saa fortry llend e, at d et v el m aatte væ k k e K jæ rlighed . D e t var, som havde Gratierne sk jæ nk et hende a lt, hvad der kan henrykke; hun san g n y d e lig , var bedaarende i le t K onversa tion . . . . A lle d isse hendes E g en sk ab e r vare vel e g n ed e til at sæ tte T h o rva ld sen s FTjerte i Brand, o g hun ærede i ham den uovertræ ffelige B ille d h u g g e r , den nyere T id s F id ia s . . . D e to elsk end e k om , uden at der fandt n o g en e g e n tlig »Erklæring« S ted , b estand ig hinanden nærmere, især naar de sm aa sn akk ed e samm en o g ud v ex led e deres T ank er i de T im e r , da F ann y sad for m ig. Hun var en troende K atholik o g op send te til Madonna d e ind erligste Bønner om , at hendes H jertes Ø n sk e m aatte g a a i O p fy ld e lse. O g alle øn sk ed e v i , at hun m aatte b live Thorva ld sen s H u stru ; hun vild e b leven en S tø tte for de T y s k e i R om o g have kunnet fri ham ud a f de uvæ rd ige Baand, hvorm ed han var kn y ttet til den elen d ig e Italienerinde; for hans D a tte r E lisa v ilde hun sikkert være bleven en g o d M oder . . . Men desvæ rre førte den g jen sid ig e Interesse ikke til n o g e t R e su lta t, o g Grunden hertil var Kunstnerens R etskaffenhed . Han havde n em lig , kort før F anny k om til R om , hæ vet sin F o r lo v e lse med en æ d e l, men alt andet end smuk sk o tsk D am e , en M iss Frances M ackenzie S ea fo r th , o g s ø g t at b e ro lig e den tr ø ste slø se med et L ø fte om aldrig at g ifte sig.« D e t var som s a g t den 2911de Marts 1 8 1 9 , at T h o rva ld sen s F o r ­ lo v e lse med M iss M ackenzie b lev deklareret; da var han im idlertid uden T v iv l a llerede saa træt a f F o rh o ld e t, at e t end elig t Brud m aatte b etrag tes som nær forestaaende. F a a U g e r i F orvejen havde der i A n ledn in g a f Fanny C a sp ers’ N avn ed ag væ ret hold t en F e s t h o s L ou ise S eid ler ; T h o r ­ vald sen var m ed; han sa tte en Krans paa den elsk ed e s H o v ed , o g »rørende var det at s e , hvor haardt han kæm p ed e for at trænge sin F'ølelse for den