S_Thorvaldsen

136

D em « . D e t tilføjedes d ernæ st, at man ø n sk ed e at se en S k itse til K om ­ p o sitio n en , o g at det vilde være a f h ø je ste V ig tig h e d , at H e sten fik saa fuldendte F orm er som m u ligt; til M odel kunde man kun b ru g e en ø ste r ­ landsk G an g e r , paa ingen Maade et D y r a f ev ropæ isk R ace. F yrsten , hed d e t, havde R y som sin T id s fortrin lig ste R y tte r o g red altid de skjøn- n este H e ste ; »ce souven ir e st p ro fondem en t g r a v é dans tou s les esprits.« Underhandlingerne afslu ttedes i D e c em b e r 181 7 ; som man kan tæ nk e sig , b lev det im idlertid lan g e »12— 15 M a an ed e r« , der h e n g ik , inden M odellen b lev færdig; først efter ti A ars F o r lø b kunde den stø b e s i G ip s , o g efter sin oprind elige B estemm else b lev den aldrig anvendt. Men herom vil der b live talt i det følgende. D e t har tid ligere været b erø r t, at T h o rva ld sen a llered e i den første D e l a f sit R om eroph o ld jæ vn lig led a f F eb e r ; han s ø g t e snart den e n e , snart den anden L æ g e d erfor, b ru g te en M an g fo ld igh ed a f »Husraad« o g p røved e o g sa a at faa B u g t med S y g d om m en dels ved B a d e , dels ved for kortere eller læ ngere T id at ta g e O pho ld paa S te d e r , hvor Luften var sundere end i R om , men alt uden n o g e t k jend elig t R e su lta t; A n faldene g je n to g e s ig stad ig, o g i den P eriod e, der her om hand les, syn te s de en d o g a f o g til ret foruroligende. D a der end elig op traad te A and ed ræ tsb esvæ rlig - heder o g stæ rke Sm erter i B rystet, fik han se lv den T an k e , at hans L unger vare an grebn e, o g det lader til, at o g sa a hans O m g iv e lse r hav e næret F ry g t i denne H en seend e. Han var im idlertid saa h e ld ig i E fteraaret 1817 at komm e i F orb ind else med en i N e a p e l b o sa t dansk H o sp ita lslæ g e , Dr. A lbrech t von S ch ø n b e rg , der syn e s hurtig at hav e dannet s ig en saa r ig tig o g fuldstændig F o restillin g om sin sto re Landsm ands H elbred stilstand , at han ikk e blot kunde b e ro lig e h am , men o g s a a g iv e ham v irk somm e R aad. S ygd omm en havde sit Sæ d e ikk e i L u n g e rn e , men i L everen o g M ilten , hvor der fandtes »F o rhæ rd elser« ; den v ild e , forsikrede Læ g en , ved fornuftig Behand ling kunne ho ld es i T øm m e . F rem tiden v is te , at D r. S ch ønb erg havde R et. A f Naturen maa T horvald sen have haft en ua lm indelig stærk H elbred ; en mindre kraftig K on stitu tion v ilde ikke have kunnet udholde det L iv, han førte i R om . Fra M orgen til A ften færdedes han i A telierern e, hvor Luften var m ere eller mindre fu g tig , o g hvor det var um u lig t at skjæ rm e s ig mod Trækvind; saa g o d t som uafbrudt var han sy sse lsa t med A rbejde, der stillede overord en tlige Krav .til Aand o g til L eg em e ; tid lig t o g han fat,