S_Thorvaldsen

1 3 4

end d e tte op fa ttes i deres form elle S k jø n h ed , o g hvis Indhold man m ed større M ag eligh ed tilegn er sig . Men blandt alt, hvad han har frembragt, er »Haabet« i sæ rlig Forstand »G u d eb illed e t« ; ingen a f hans S ta tu er kan som denne g iv e hans saa ofte m isbrugte T iln a v n , »den sild ig fød te H ellen e r« , M en ing;det er den a fdem a lle , somman b ed st kunde tænke s ig op stille t i engræ sk T em p e lc e lle . O gGrundenhertil er ikk e forn emm elig d en , at »Haabet« udvortes se t slutter s ig saa nær til en b e stem t g ræ sk O riginal —

m e g e t m ere den, at Kunstneren i det, han har la g t til o g sk ab t fra nyt, v irk e lig har arbejdet ud fra en F ø le ls e , der var i S læ g t med de oramle H ellen e r es. Thor- o> va ld sen s »Haabet« er en sund o g naturlig U d v ik lin g a f den æ g in e tisk e Kun st; at han fik L y k k e til at udføre denne S ta ­ tue , var v e l den d yrebareste D e l a f den Løn , der b lev ham forundt for A rb ejd et med de gam le Marmorværker. I Foraaret 1817 kom den

e n g e lsk e D ig te r Lord Byron til R om , o g sk jøn t han kun havde kort T id at ofre paa sit O p ­ hold d ér , to g han d o g L e jlig ­ heden i A g t til at b e s ø g e T hor- vald sen o g formaa denne til at m odellere hans Buste. K un st­ neren har selv fortalt, o g H. C. Andersen i sit »Livs Æ ven tyr« refereret, hvad der tildrog s ig m ellem de to sto re Mænd »D e t var i R om ; da j e g sku lde g jø re Byrons B illede, sa tte han s ig op for m ig, men b eg y n d te strax at stille et gan sk e andet A n sig t o p , end han p lejede. »»Nri, vil D e ikke sidde ro lig « « , sa g d e j e g ; » »D e maa ikke g jø re de M iner««. » »D e t er m it U d tryk «« , sa g d e Byron. »»Saa!«« sa g d e j e g , o g saa g jord e j e g ham , som j e g vilde, o g alle M ennesker sa gd e , da det var færdigt, at det lign ed e, men Byron saa' paa det; »»det ligner slet ik k e« « , sa g d e han , » » jeg ser m ere B. A. Guérard: Portræt af Thorvaldsen.