S_Thorvaldsen

1 3 0

M odellen kunde g jø re s færdig. Svaret lød paa, at Ih o rva ld sen ikk e ø n sk ed e at p a a ta g e s ig A rbejdet, med m indre det sku lde ud føres i Marmor, o g kort derpaa b lev det ham m edd e lt, at dette n etop stem m ed e m ed K ronprinsens Plan; der øn sk ed e s im idlertid to E x em p la r e r, o g fo r e lø b ig e t i G ip s. Om nu T h o rva ld sen har frygtet for, at man i M ünchen , naar han først havd e m od elleret Frisen færdig o g afleveret den i d ette M ateriale, sku ld e finde s ig foran led iget til at frafalde B estillingen paa M arm orexem p laret, lader s ig ikke afgjøre; v ist er d e t, at han i den fø lg en d e Tiel ikk e sy n te s at in teressere s ig synd erlig for det om talte Reliefvæ rk . S om P røve paa d ets H o ldn in g o g Proportioner m odellerede han d o g paa F o rlan g en d e et enk elt m indre S ty k k e , Kvinderne ved Jesu G rav , men dette send te han ikk e til München; det b lev foreløb ig staaende i hans A telier o g v en ted e p a a , at K ronprins F udw ig som paatænkt selv sku lde komm e til R om for at v a r e ta g e sine m angeartede kunstneriske Interesser. D a dette om sider s k e te , erhverved e Kronprinsen det; i Marmor b lev det næ pp e n og en sin d e ud ført, h eller ikke a fstøb t, saa det en este existerende E x em p la r rim eligv is er d e t, som nu findes i München. D e t viser os de tre Maria’e r , der m ed Sa lvek rukk er i Hænderne nærme s ig G raven , en S a rk o fa g , hvis F a a g er væ ltet a f, o g paa hvis Kant E ng elen sidd er, idet han med den højre Haand p e g e r op mod H im len. D e t er en k lar, men ikk e sæ rlig in teressan t eller beaandet K om po sition . Paa samm e T id , som Forhand lingerne om F risen til Kirken i München vare i G a n g , send tes der Kunstneren en B estillin g a f en n o g e t sæ reg en Art. Paa de ion iske Ø er havde man v ed ta g e t at hædre deres Ford - C omm issæ r, Sir T hom a s M aitland , der havde ind lagt s ig sto re Fortjenester a f den a f England »beskyttede« R ep u b lik , m ed et M onum en t; foruden a f en k o lo ssa l Portræ tbuste »i h eroisk Stil« sku ld e det b estaa a f et B ron c er e lief, o g til dette send te man Thorva ld sen en T e g n in g , som han under M odelleringen vilde have at rette s ig e fter , »som den forelaa , o g uden den ringeste A fv ig e lse« . Kunstneren har sikkert m oret s ig ov er denne k o ste lig e N a iv e te t, o g det saa m eg e t m er e, som T eg n in g en frem stillede M inerva i Færd med at afsløre en kvindelig S k ik k e lse , saa at det viser s ig , at denne har et D ød n in g eh o v ed . F o r e lø b ig b lev da B estillingen h en la g t, uden at der b lev saa m eg e t som svaret derpaa. Men lidt sen ere kom der d o g n o g e t ud a f S a g en . D er b lev mundtlig forhandlet om den, man g a v Ihorva ld sen nogen lunde frie Hæ nd er, o g han lem p ed e s ig saa