S_Thorvaldsen

1 2 7

er den B eundring, S ta tu en væ k k e r , a f en n o g e t k ø lig Art Ø jet følger med V e lb eh a g de fint svun gn e Linier, man nyder G læden over de præ gtige F orho ld o g vil ikk e fø le s ig fristet til at g a a i R e tte med Kunstneren, fordi han m ed H en syn til d isse, som saa m ange a f sine F org jæ ngere, har »ideal­ iseret« det k v ind e lig e L e g em e , der i Naturen altid er lavere fra Hofterne nedefter, end g o d Proportionalitet kræver; man anerkjender tilfulde det M esterskab , hvorm ed det h e le , sæ rlig Bryst o g R y g , er modelleret. Men næppe vil man d o g regn e Thorva ld sen s Venus med blandt dem a f hans Værker, som man sted se g jemm e r i kjærlig Erindring, fordi de have beriget ens Sjæ l med nyt Indhold, g iv e t F an tasien fast S t o f at arbejde med, F ølelsen rige Impulser. S a g e n er d en , at Thorvald sen s »triumferende Venus« til d r o d s for U d styrelsen med Æ b le t o g med det store Navn slet o g ret er en udmærket kv ind elig A k tfigu r; den har over sig intet som helst a f det, der kan led e T ank en hen p aa gudd omm e lig Byrd eller guddomm elig Magt. Fork laringen hertil lig g e r ikk e fjern: en nordisk Kunstner i det nittende Aarhundrede kan ikke sk ab e en g ræ sk Guddom ssk ikkelse saa at sig e paa bar Bund — o g F o rud sæ tn in g ern e, hvorfra den moderne Mester skulde g jen fød e , m angle. A f navnkund ige n ø gn e Venusstatuer fra Oldtiden er der flere end n o k , m en ikk e en a f d em , der ere o s bevarede, er et friskt o g prim itivt Værk, som kan g iv e o s b lo t en nød tørftig Underretning om, hvad H elleneren m en te , naar han ta lte om Gudinden A frodite. Thorvaldsen har til F o rb illed e kun haft F igu rer som den m edicæ iske Venus o g dennes Hel- o g H a lv sø sk en d e , a f hv ilk e ingen har Værd som Illustration til den græ ske Gudetro, hvor p ræ g tig de end fra andre Syn spunk ter betragtede kunne tage s ig ud. Saa har han sim p elt hen fortsat Ræ kk en o g frembragt n oget smukt, men ingen lunde n o g e t trovæ rd igt eller gribende. V enu sstatuen g jo rd e im idlertid L ykk e i Kraft a f den Sm a g , der v o ld er , at den m ed icæ isk e V enus altid vil have flere D y rk ere, end nogen S k ik k e lse fra P arthenon sgavlene. D e tre første Marmorexemplarer a f den g ik til E ngland o g »havde, besynd erlig t n o k , alle den Skæ bn e, at de kun gjennem Farer o g U lykk er om sider landede paa den brittiske Kyst. Da H ertuginden a f D evon sh ire s E xem p lar kom til E ngland , sk ete det ved S ta tuen s U dpakn in g , at den venstre Arm knækkedes, o g denne Venus, som opb evares paa Chatsworth, bærer derfor et Guldarmbaand paa venstre Arm. D a Lord Lucans Venus i 1824 nærmede s ig den en gelsk e K y st, strandede S k ib e t, men K isten b lev fisket o p , o g Venus ste g uskadt frem a f Havets