S_Thorvaldsen

IOI

Kruse i Sommeren 1817 rejste til Hjemmet, havde lian af Kunstneren (¡mod­ taget en Bemyndigelse til at sætte den i Værk. Ved Juletid udsendte han en trykt Opfordring til ved Sammenskud at tilvejebringe en Sum af 15,000 Sendt; for den vilde Thorvaldsen levere ikke blot et Marmor- exemplar af Alexandertoget, men desuden to i samme Materiale udkirte Karyatider, der oprindelig vare bestilte af Napoleon til et Monument i Warschau, men som nu tænktes anbragte i Tronsalen paa Christiansborg. I Opfordringen fremhævedes det udtrykkelig, at Mesteren ikke ved denne Lejlighed tilsigtede noget som helst Kunstnerhonorar for sit Arbejde: den fastsatte Sum skulde kun forslaa til Dækning af hans Omkostninger. Aaret derpaa traadte den bekjendte Literat Peder Hjort i Skranken tor samme Sag; ogsaa han tilskyndede til en Nationalsubskription, idet han i varme Ord udtalte en Beklagelse over de ringe Udsigter, der foreløbig vare til, at man nogensinde i Thorvaldsens eget Fædreland skulde kunne laa Lejlijglieil til ret at gjøre sig kjendt med Mesterens rige Produktion; »yi, skulle nu rejs*.: Verden rundt for at lære at kjende ham og for at, undervises og udvikles af hans Værker . . , , Kunde man blot tilvejebringe saa meget, som Alexandus Triumftog vilde koste i Marmor, mindre end 16,000 Specier, da havde man gjort noget stort, som kunde kaste en Glemsels Skygge over den lange Dvælen«. Dernæst meddeler Forfatteren, at man »for halvandet 1 tisind Specier vilde kunne anskaffe sig en Samling Alstøbninger at alle Kunst­ nerens Værker, hvilken unegtelig hører hjemme i Danmarks fjovetlstail, og hvis 'VjffasÉig^ vikle §tf Paa ^el1 ssiu<' Ungdom, som siden skal afgive Mænd med Aand og Fasthed til Statens , 1