S_Thorvaldsen

90

er om Gruppen Mars og Amor, om hvilken vi netop vide, at den blev modelleret i 1810. Om en tidligere udført Statue af Krigsguden, den saa- kaldte »fredbringende Mars«, er der allerede i det foregaaende talt, og det er meddelt, at dette Kunstværk i Tidernes Løb er gaaet tabt. Afbildingen a f det viser imidlertid, at Thorvaldsen, da han modellerede sin nye Mars for at gruppere denne Figur med en Amor, har kunnet benytte adskilligt af det ældre Arbejde; i Gruppen fra 1810 gjenfinde vi hele Underkroppen med Benene fra den fredbringende Mars; venstre Arm med Haanden, der støtter sig ril Lansen, og med Kappen, som hænger over den, er ogsaa i det væsent­ lige bevæget og formet paa samme Maade i begge Kunstværker. Men ved Qnailigdelsen af Hoved, Hals/ Overkrop og højre Arm er Figuren bleven til noget nyt og mere betydningsfuldt. Den fredbringende Mars synes at flaarre været en rent dekorativ Figur; den nye Mars er i Aktion og vilde være helt let forstaaelig i denne, selv om den havde været opstillet som Fhåofihdlgk'kelsgL Vi mode her den samme Tanke, den samme Følelse som i idkt nys omtalte Relief med Vulkans Værksted, simplere og mere stilfærdig imåtøykt,, snen ikke mindre klart. »Tung« er Elskovspilen; det føler den mældlgc Kampgnud, det véd ogsaa den lille Amor, der smutter op ved Siden adl hanm ©g ser paa ham med sit paa én Gang barnlig skjælmske og ©wsrfegMe SauL 1 Sommeren 1810 døde' den preussiske Dronning Louise, Kong Rrøåndb Wilhdlrn den Tredjes Hustru; hendes Lig blev bragt til et IMIaumsfaiiim i Qiarløttenburg nær ved Berlin, og dertil ønskede hendes cfitatlbdite Ægtefælle, at der skulde udføres et passende Gravmonument; sdk gm Skub Ideen dertil: den døde skulde afbildes paa Sarkofagens Lsfijg,, mm faa hun hvilende i en dyb Søvn. Lor at faa dette Grav- iittsdk måtevt paa værdig Maade lod Kongen da Baron Wilhelm von Hliiafcåii IlsiMreittfe sig til Tidens højest ansete Billedhuggere, Canova og mest Opfordring til at indsende Tegninger til et Monument fSStfS dktt jpaattæislkte, Den førstnævnte skal. have svaret imødekommende, IMS gprølfe for øvrigt intet ved Sagen; Thorvaldsen derimod nægtede rent iwtl M v ilk hm e noget med denne at gjøre. En væsentlig Grund til hans liw,, søm hati ogsaa selv i en efterladt Brevkladde har antydet, uden Tyihll \v^arat dten,, M han principielt ikke vilde indlade sig paa Konkurrencer; t e s lå® at adfe^ett© sig for den Krænkelse, det vilde medføre, om t e s yad as hfov sat i anden Række. I Svarskrivelsen til Humboldt