S_SygekassenFremtiden_1898-1923

ST A T E N

Staten er H jernen, Sam fundet Legem et, Grene af Sam fundet Lem m er, O rganer og Led. Den kloge og kyndige væ rner sit L egem e, sikrer sig H jæ lp, naar Sygdom gør sæ rlig Fortræ d.

Det viste sig hurtigt, efter at Sygekasserne kom ind under Statens Kontrol, at den Frygt, som enkelte Sygekasseledere havde haft for, at de derved skulde miste deres »Selvstændighed«, var ganske ubegrundet. Allerede paa det Tidspunkt, da F r e m t i d e n blev anerkendt, var der fuldtud Tillid til, at Samarbejdet vilde blive af den allerbedste Art. Og naar man nu ser tilbage paa de Aar, der er gaaet, og som forløb under skiftende Sygekasseinspektører og ligeledes skiftende Sygekassebesty­ relser, er der kun Anledning til som Helhed at bekræfte, at Tilliden var begrundet. Selvfølgelig kan det ikke undgaas, at der af og til har været lidt forskellig Opfattelse af saavel Kompetencespørgsmaal som enkelte af de Spørgsmaal, der i Henhold til Lovene kræver Inspektoratets God­ kendelse. Paa mange Omraader anser Bestyrelsen sig jo som suveræn, f. Eks. i Forholdet overfor Personalet og dettes Organisation, og her protesterer Bestyrelsen, naar Inspektoratet forsøger paa at fastsætte Rammer, som ikke kan overholdes. Paa andre Omraader, f. Eks. ved Fastsættelse af Kontingentsatserne, har der ligeledes været afvigende Interesse mellem de to Parter, idet Inspektoratet som Statens Repræ­ sentant i særlig Grad ønsker, at Kontingentet staar i et saadant For­ hold til Kassens Status, at det er muligt — selv med den stærke T il­ gang — at opsamle den i Henhold til Sygekasseloven nødvendige Formue pr. Medlem, medens Bestyrelsen i mindst lige saa høj Grad