S_SygekassenFremtiden_1898-1923

ILovens §6, sidste Stykke, heddet: »Personer, der lider af enkronisk eller uhelbredelig Sygdom, som medførerellerskønnes at kunnemedføre envæsentligIndskrænkning i deresArbejdsevne, kankunoptages, naar detteudtrykkelig hjemles iVedtægterne, og da kun paa denBetingelse, at de ikke har Ret til Understøttelse for denSygdomsVedkommende, derkonstateredesved Optagelsen.« I Lovens §22, der omhandler de Personer, sommaa udtræde af Sygekasserne paaGrundaf, at de har opbrugt deresSygehjælp—60 Uger—nævnes der tillige, at Genindtrædelse erbetinget af, at de er raske, eller at de —jfr. §6, sidste Stykke —kan optages medBe­ grænsning for denSygdom, dehar erhvervet sig. Fra Stat og Kommune, repræsenteret gennemSygekasseinspekto­ ratet ogForsørgelsesvæsenet, stilledemansigyderst imødekommende. De var begge interesserede i at faa saa mange sommuligt af den ubemidlede Del af Befolkningenindi Sygekasserne. OgInteressenvar ikkemindre blandt demangeArbejdereogSmaa- kaarsfolk, der var lidende af enkroniskSygdom, og somdervedvar nægtetAdgang til at sikre sigi enSygekasse, ikke alene fordenkro­ niske Lidelse, men ogsaa for alle andre eventuelt senere opstaaende Sygdomme. Interessenvar endog yderligere forøget ved, at Ulykkesforsikrings­ lovenaf 7. Januar 1898, der forpligtedeArbejdsgiverne til at sikre de iVirksomhedenbeskæftigedeArbejderemodUlykkestilfælde, henviste de tilskadekomne til Hjælp fra Sygekassen de første 13 Uger efter Ulykkestilfældet. Naar de daikke kunde optages i enSygekasse, var de udenHjælpi denneTid. Muligheden forat oprette enSygekasse, derudvidedeRammerne forOptagelse, var saaledes tilstede. Det gjaldt nublot om, hvorledes denblev udnyttet.