S_SygekassenFremtiden_1898-1923

Mellemregnskab med andre Sygekasser, Lønudbetalingerne og depo­ nerede Beløb. Bibøgerne muliggør en stærk Specifikation og aflaster Kassebogen, hvori Indføringen fra disse begrænses til den daglige Hovedsum. Kassebogen er fælles for samtlige Kasser — Sygekassen , Inva lide­ forsikringen, Begravelseskassen, Understøttelsesfonden og Ejendommen, og hver Maaned specificeres i B o g h o l d e r i e t de forskellige Ind- og Udbetalinger og noteres gennem en P r im a -N o ta til Hovedbogen, der føres efter almindelig Dobbelt Bogho lderi-System og er indrettet saa- ledes, at den udviser alle de Specifikationer, man har B rug for saavel til Inspektoratsregnskabet som til Kassens tryk te Regnskab. Yderligere føres her en maanedlig Raabalance, en Afslutningsbog, Fortegnelse over Kontorartikler, Inventar, Opkrævning a f Kon tro lgebyr og Stati­ stik over Medlemsantallet, Sygeligheden m. m. Side om Side med det daglige Kontorarbejde foregaar Ekspeditionen, der ialt — ved Opkrævningen, Indbetalingen, Noteringer, Udbetalingen, Telefonsamtaler og Korrespondancen — beløber sig til langt over ioo.ooo forskellige Ekspeditioner pr. Maaned, og med hele den efter Sygekasseforhold mægtige Udvikling, som Kassen saaledes har gennem- gaaet, nærmer Kontorforholdene og Ekspeditionen sig som Helhed mere og mere det offentlige Kontors Karakter. Det personlige Forho ld mellem den enkelte Funktionær og Medlemmerne forsvinder. A l Sam ­ tale indskrænkes til det rent forretningsmæssige. Og enslydende Spørgs- maal og den samme Meddelelse, som Ekspedienten hypp igt m aa gen ­ tage i Løbet af Dagen, lægger let et stift Skær over Arbejdet, set ude fra. Men under dette Ydre kan det dog ikke undgaaes, at Arbejdet ind­ virker paa Sind og Tanker. Gang paa Gang stilles Ekspedienten overfor Menneskeskæbner, der blotter de sociale Forho ld og viser L ive t i al dets Nøgenhed. Man faar Lejlighed til at se, hvorledes daarlige L eve - vilkaar som oftest følges a f stor Sygelighed, og hver enkelt opnaar efterhaanden en saadan Grad af Viden og social Forstaaelse, at F o r ­ holdet mellem Ekspedient og Medlem er præget a f gensidig Agtelse, saa at Medlemmerne stadig trods Kontorets P ræ g — saavidt vi kan skønne alligevel føler sig paa hjemlig Grund. I hvert Fa ld er der meget faa, der klager. De mange Appelinstanser, der staar til Med-