S_SygekassenFremtiden_1898-1923
hjælp, der efterhaanden har nærmet sig til at omfatte a l Sygehjælp — se Afsnittet om Lægerne — med delvis frit Valg mellem de ved Syge kassen ansatte Læger. Kravet om helt frit Lægevalg har aldrig fra Medlemmernes Side været fremført med nogen Vægt, og Aarsagen hertil vil man sikkert finde i, at Sygekassen til enhver Tid har søgt at knytte til Kassen alle de Læger, der i offentligt Omdømme ansaas for de dygtigste. Man faar ganske vist anvist en bestemt Kredslæge, men er man ikke tilfreds med denne, kan man vælge en anden af Kassens Læger, som prakti serer i samme Bydel, og der er 8 å 10 Læger at vælge imellem. Hvert Nytaar har man Ret til at skifte, og naar der i den mellemlig gende Tid har foreligget særlige Grunde til, at Lægeforandring ønskedes, har man altid formaaet ved Aftale med de paagældende Læger at faa Forholdet ordnet til alle Parters Tilfredshed. Retten til Medicin er for Medlemmerne indskrænket en Del, idet de indtil i. Januar 1916 havde fri Medicin, hvorefter Sygekasseloven fast satte, at de selv skulde betale XU deraf. For Sygekassen har det allige vel været en stadig Udgiftsforøgelse, da saavel Forbruget som Prisen pr. Recept hele Tiden har været ret stærkt stigende. Brugen af Medicin har man dog stedse betragtet som et noget tvivl somt Gode. En Del gaar bogstavelig talt i Vasken, og en lige saa stor Del forbruges, uden at den gør nogen egentlig Virkning. Man har Tro til Medicin, og Tro kræver Hensyn. Som Eksempel herpaa kan føl gende lille Tildragelse, fortalt af en københavnsk Læge, sikkert virke illustrerende: »Under en Epidemi blev en Læge her fra Byen tilkaldt til en Provinsby, hvor de stedlige Læger laa syge. Den tilkaldte Læge vidste, at der som Middel mod Sygdommen ikke var andet at gøre, end at de angrebne var sengeliggende og holdt Diæt. Efter et vist Antal Dage vilde Sygdommen være paa Højdepunktet, og efter at der yderligere var gaaet nogen Tid, vilde Patienten almindeligvis være rask. Medicin vilde ikke gavne men snarere virke skadeligt. Lægen var dog tillige Menneskekender. Han vidste, at ingen vilde respektere ham, saafremt han undlod at ordinere Medicin, og i samtlige Tilfælde udstedte han derfor Recept paa H y l d e b æ r s a f t , selvfølgelig skrevet med den latinske Betegnelse, og heraf maatte Patienten kun tage en
Made with FlippingBook