S_SygekassenFremtiden_1898-1923

Hospitalsvæsenet, repræsenteret af Borgmester J. J e n s e n , og fortsat Sygehjælp, der henhører under Borgmester VlGGO C h r i s t e n s e n — naar vi nøjes med at nævne Københavns Kommune — er dog langt fra de eneste Omraader, hvor Sygekassen og dens Medlemmer som saadanne nyder Støtte af Kommunen. I Krigsaarene, da Dyrtiden var særlig slem, modtog vi til Fordeling blandt Medlemmerne som Dyrtidshjælp til Sygepenge et Beløb, der gennemgaaende svarede til ca. 50 % til den or­ dinært udbetalte Dagpengehjælp.

Borgm ester Viggo Christensen.

I Henhold til Sygekasselovens § 13, der fastsætter, at Kommunerne har Ret til at yde som Kontingenthjælp til Sygekassemedlemmer indtil 3A af den enkeltes aarlige Kontingent, er der ligeledes i de senere Aar under den voksende Arbejdsløshed ydet betydelige Beløb, og saafremt man ophørte dermed — direkte eller gennem Hjælpekassen — vilde Tusinder af Medlemmer glide ud af Sygekasserne og ind under For­ sørgelsesvæsenet. Sygekasselovens Bestemmelse om Hjælp til kronisk syge for den kroniske Lidelse, Invalideforsikringsloven og Ændringen af 6. Maj 1921 i Fattiglovens § 63 har yderligere i de sidste Par Aar paalagt Kom­ munen i meget stort Omfang at yde Hjælp til Sygekasserne og deres Medlemmer, og derved opnaar man, at mange, som ellers paa Grund af Sygdom og Invaliditet vilde gaa under i Kampen for Tilværelsen og ty til Fattighjælp, holdes oppe og finder sig en Stilling, hvorved de faa Kræfter, de raader over, kan tages i Brug og skabe Livsbetingelser. Samarbejdet mellem Sygekasserne og Kommunen udvikles. Hyppigt maa et Medlem den ene Uge hente sin Hjælp fra Sygekassen og i næste Uge fra Kommunen, der bygger paa Sygekassens Beregninger. Den fælles Interesse gennem Hospitalsvæsenet og Forsørgelsesvæse­ net bliver større og større, og der vil næppe gaa mange Aar, før Syge­ kasserne — eller til den Tid formentlig Sygekassen — med fuld Ret føler sig som et Led i den kommunale Drift, anerkendt som saadan, bevarende sin Støtte fra Staten.