S_Sundbyerne_1902-1927
S U N D B Y E R N E 1 9 0 2—1 9 2 7
sig ud i Eventyr, den ikke kunde m ag te ; den har — efter bedste Evne — søgt at hjælpe den sun de Kreditydelse, hvad enten det nu var til et lille beskedent Laan paa et Par Hundrede Kroner til Hjemmets eller Kolonihavens Forbedring, eller Amagerne søgte Støtte til Gaardens eller Gartne riets Modernisering, eller Fiskerne ønskede Hjælp til nye Fiskemetoder, eller Haandværkere, Handlende og Industridrivende søgte Driftskapi tal til Virksomheden i Form af Byggelaan, Kas sekrediter eller Vexeldiskonteringer. Banken staar nu udrustet med de allerbedste Forbindelser i Ind- og Udland og kan betjene enhver sund Bankforretning og skulde man næv ne et Par af de uundgaaelige Tal for at klarlægge de 24 Aars Fremgang saa kort som muligt, kan det ske ved blot at fremhæve følgende: Aktiekapital: fra Kr. 10,000 til 1 Mill. Kr. Reserverne: fra Kr. 25,58 til ca. Kr. 800,000. Omsætning: fra Kr. 300,000 til 400 Mill. Kr. Personale fra 2 til 46. Og sluttelig skal i denne lille Oversigt ikke forglemmes de 3 andre Kommuner, hvori Ban ken virker: Taarnby, St. Magleby og Dragør, med hvem Banken gennem mange Aar har haft et fortræffeligt Samarbejde, og som maa haabes til gensidig Gavn og Glæde. Brandvæsenet hørte fra Begyndelsen under Amtet. Omkring Aar 1740 spores Tilløb til et offentligt Brand væsen og Brandforsikring. Byerne paa Ama ger fik Ordre til at forsyne sig med Brand pumper, Stiger og Brandhager; der skulde holdes aarlig Sprøjtemønstring og indskrives fast Brandmandskab. Det er en enorm Udvikling, Brandvæsenet har haft i densidste Menneskealder. Man næv ner almindeligvis Kristiansborg Slotsbrand og de store Værdier, derdér lagdes øde, som Aar- sagen til, at man fik Øjnene op for, hvor mån- gelfuldt man var i Stand til at bekæmpe Ilden. Vi skal erindre om, hvorledes man forholdt sig her i Sundbyerne, naar den rødeHane lyste.
megen Aktivitet var som oftest, at Brandste det først naaedes, naar alt var fortæret af Il den. Paa Kroerne var der paa saadanne Dage godt Besøg, her kunde vort bekendte danske 01 „slukke“ godt. Ved Sundbyernes Indlemmelse var Kancelli- raad Bagger Brandinspektør, han afløstes af Arkitekt H. Klaumann Krøyer. Endnu nogle Aar efter Indlemmelsen fungerede det tidlige re Landsbybrandvæsen, der bestod af en
Filialer: Amagerbrogade 72, Tlf. Amg. 439 y Aaboulevard 24, Tlf. Nora 3339 x Dragør, Pistolstræde, Tlf. Dragør 10 Fineste Manchettøjvask.
IJusIjotbnings-, KTanctyet- og Garbhtuask
Det moberne T r i k o t tn Unbertoj Babeljaanbklæber og Ulbtøj foar ben rigtige Bløbljeb og Hnljeb ueb at btiue b a m p e t i Stebet for at stryges. = T t i p p e r ljar albrig en ru Ka n t , men en f i k s T a f o n . Garbiner klitter som nye ueb at blis ue beljanblet paa uor Garbinramme
Branddirektør L. Møller er født i 1881, blev Student fra Odense Kathedralskole i 1899, o g blev samme Aar ansat i Landbygningernes Brandforsikrings Hovedkontor. Efter i nogle Xar udeluk kende at have beskæftiget sig med Kontorarbejde, fort satte M. fra 1902 sine Studeringer, samtidig med at passe sit Arbejde i Brandforsikringen. T o g i 1908 juridisk Em bedseksamen med 1. Karakter. 1 1909 blev M. forfrem met til Fuldmægtig i Brandforsikringens Hovedkontors Ekspeditionsafdeling og blev fra 1 . Oktober 1923 udnævnt til Branddirektør for Vesterbro o g Amager. Brandinspektør, 4 Brandfogeder og Mandska bet af Sundbyborgere. Naar det kneb, havde man Ret til at tilkalde Københavns Brandvæ sens Assistance. Københavns Kommunes fortrinlige Brand væsen har nu en Station i Markmandsgade. — Der er rejst mange Brandalarmeringsskabe i Sundbyerne. Det varer ikke længe, efter at Alarmklokken har lydt, før et med de bedste Ildslukningsremedier forsynet Slukningstog ankommer. I en Revue i „Røde Kro“ sang man for en hel Del Aar siden: „Vort Brandvæsen møder, naar Faren er nær, Sundby Sprøjte er popu lær“ . Og Sundby Sprøjte var populær blandt Ungdommep, de fulgte den altid med deres Sang. Var man i tidligere Tider uheldig stillet, naar Ild opstod, var man det egentlig i dobbelt Forstand, idet der ikke eksisterede Brand/or- sikring. Enhver maatte tage sin egen Skade og søge den Hjælp, han kunde faa ad Frivillighe dens Vej. En kgl. Brandkase, der stod under General-Toldkammerets og Kommercekolle- giets Kontrol oprettedes 1740. De Skader, som Kassen udbetalte, reparteredes hvert Aar paa Interessenterne sammen med Indskudet — 10 Sk. pr. 100 Rdlr. — og indbetaltes paa Amts stuen. Aar 1792 oprettedes Den almindelige Brand forsikring fo r Landbygninger. Dette Selskab, der sædvanlig benævnes „Landbygningernes Brandforsikring“ , har gennem Aarene konso lideret sig og tegner nu meget fordelagtige Forsikringer for Ejendomme ikke alene — som Navnet angiver — paa Landet, men ogsaa langt den største Del af Ejendommene i Kø benhavns Forstæder i de i København indlem mede Distrikter er forsikret i „Landbygninger nes Brandforsikring“ . Assurancepræmien op-
Mobelsnedkeri og Møbelforretning
Grundl ag t 1 8 9 9
Gr und l a g t 1 8 9 9
Snedker- og Tapetsererværksteder Kurlandsgade 11—13 Telf. Amg 673
Udsalg: Amagerbrogade 85 (Sundborg) Telefon Amager 685
A rk itek t, B r a n d in sp e k tø r H. K laum ann K rø yer. Anmelderen af Ildebrand maatte „løbe“ til Politiet, der satte „Piberne“ i Gang med at „fløjte“ Brandmandskabet sammen til Møde ved de fire Sprøjtehuse. Ringeren ved Sundby Kirke blev sat i Gang med at ringe, klemte Brand. Heste skulde skaffes til Veje, for at „Sprøjten“ kunde blive transporteret til Brandstedet. Brandtønder fyldtes med Vand. Ofte var de utætte, naar de kørtes til Sprøj tens Forsyning med Vand. Tit kneb det med at skaffe tilstrækkeligt Vand. Resultatet af den
Altid 50 færdige Møblementer paa Lager
Udlejning af Stole og Borde
Made with FlippingBook