S_SocialtBoligByggeri

ebbe ud, maaske ikke m indst takket være „Kritisk R ev y “s kritik. O pfattelsen af huset som facade af­ løstes af en stærkere fornemm else af huset som „klump“ videre til huset som genstand, som kon­ struktion. Facadehuset med den overvejende interesse for de rum lige virkninger havde sat sig sin pragt- fuldeste blomst i P olitigaarden, som i virkeligheden er karréen forfinet og kultiveret indtil det umenne­ skelige i planens udform ning med de mange skæve og forvredne hjørner, der skulde form idle overgan­ gen til den cirkelrunde gaards facade. U d viklingen skyldes heller ikke lovgivn in gen , der som bekendt næsten altid kommer haltende bagefter. Den nye byggelovs bestemmelser om lysafstand og byggehøjder, der ikke længere, som tidligere, blot er dikteret af gadens bredde, er saaledes ganske sikkert direkte et resultat af, at de nye boligkvarterer ikke længere er randbebyggelse m od om liggende gader, men bestaar af enkelte fritliggende huse. T il gen­ gæld maa det indrømmes, at K øbenhavns kommune, dels gennem byplanafdelingen, dels gennem magi­ stratens anden afdeling ved salg af egne grunde, har haft en betydelig ind flyd else paa den lavere bebyg­ gelsesgrad i de nye kvarterer. Men den dybereliggende aarsag til ud viklin gen ligger her som andre steder i den økonom iske udvikling. T idligere var det alm indeligt, at en bygherre bygge­ de et par opgange i en karré i det net af gader, som var fastlagt fra stadsingeniørens kontor. D en stigen­ de koncentration af kapitalen og bankernes beher­ skelse af alle industrigrene (ogsaa byggevirksom he­ den) og paa den anden side de koop erative og sociale boligselskab i voksende størrelse m edførte, at en enkelt bygherre kunde overkomm e at bebygge større arealer med mange hundrede lejligheder paa een gang, eller i hvert fald efter en fastlagt plan, i flere byggeafsnit. D ette gav naturligvis mulighed for en friere udformning uden hensyn til de eksisterende gader og veje. B efolkningens stigende krav til lys og luft og en vis mellemklasses økonom isk øgede beta­ lingsevne gav sam tidig stødet til en bedre, friere, mere bekvem udformning af huset. D et er ikke uden interesse at konstatere, at netop i H o llan d , hvor de imperiale indtægter tillo d ogsaa de øvre lag af ar­ bejderklassen at have nogenlunde god levestandard, blev de nye bebyggelser først ud viklet, ogsaa som ar­ bejderboliger. D en tekniske ud viklin g af centralvarm eanlæg og ma- skinvaskerier med centrifuger og tørreapparater betød ogsaa en lettelse for den komm ende parkbebyggelse. Der blev f. elts. bedre plads i kælderen, saa man kunde placere m eget af det rod, som ellers havde skæmmet gaardinteriørerne, i særlige cyklekældere, skarnkasserum og kæ lder-„gaard“ w . c.er. Produktio­ nen af varme i store centrale varm eanlæg fælles for hele anlægget har igen m edført, at centralvarmen

Solbestraallng ved bebyggelse parallel med LyngbyveJ. -------- - "T — 1 -------- !""? 9,00 j9.00

/ / / / i . / / / / / / / / / / / / / m m .

Jan. Febr.ilarts Apr.Haj Juni Juli Aug.5ep.01ct. Bov.Dec.

Undersøgelse af belysningsforholdene ved en stokbebyg­ gelse i R y p a r k e n . Der er vist to yderligheder, I med 40 m friafstandmellem husene, og II med 27 m mellem stokkene. Den lodrette skravering angiver dettidsrum, hvor nabo­ huset vil kaste skygge paa vinduerne i Stueetagen. Lignende undersøgelser blev

foretaget med et alternativ, der vendte stokkene vinkelret paa Ole Nielsens Vej. Under­ søgelsen viste, at med fladt tag vilde der hver dag vare lysfra 3 ¡4 til P I 2 time Ixngere ( end med højt tag) paa stueetagens vinduer.

R y parken 1:5000. Københavns I V grund­ kreds. Bygherre: A S Ryparken og Socialt Boligbyggeri. Arkitekter: Poul Baumann, Ed­ vard Heiberg og Karl Larsen, Fr. Wagner. Bebyggelsesplan 1931: 3 etager med højt tag. Fri a fsta n d min. 2 6,5 m., max. 64. U d n y tte ls e s g r a d : 0,61.

1 4