S_SocialtBoligByggeri

gene, tilføjer lejlighedsvis boligtraditionen nyskabel­ ser, der langsom t, meget langsom t, accepteres af pu­ blikum og boligproducenterne. Men den klare og logiske forstaaelse af sammenhængen mellem levevil- kaar og boligvaner mangler i alm indelighed baade hos publikum og de byggende. D e store, af det o ffen tlige støttede boligselskaber, har en pligt forud for andre byggende til at være fø ­ rende i udviklingen. D e har m idlerne, oversigts- m aterialet, hele det adm inistrative apparat, der kan undersøge og belyse de forhold, der er forudsætnin­ gen for boligstandarden. D e har mere end andre pligten til ved konkurrencer eller paa anden maade at skaffe sig de bedste teknikere som raadgivere eller som arbejdsledere. Og de har pligten til, udover at konstatere de boligkrav, der er til stede, tillige at virke opdragende og vejledende paa publikum ved ogsaa at bringe boligform er paa markedet, som teoretisk er rigtige, men endnu ikke gennemprøvede. Et saadant synspunkt har dannet forudsætningen for denne konkurrence. Man ønskede at bidrage til ud­ viklin gen af typer med mange kamre, typer for fam ilier med mange børn, ikke udelukkende fordi efterspørgslen efter saadanne typer i de senere aar har været stigende (uden dog paa nogen maade at svare til det behov, der udfra en rigtig indstilling hos publikum bør være til stede), men ogsaa fordi man udfra en rigtig social forstaaelse ønsker at frem ­ me ud viklin gen og udbredelsen af saadanne typer. Interessen for disse typer ligger i tiden, praktiserende arkitekter har længe arbejdet med dem uden dog i større udstrækning at faa dem udført. Og i arbejdet paa akadem iet har de dom ineret i aarevis. Man forudsatte derfor, at en konkurrence vilde vinde tilslutning, men man havde næppe ventet saa stor en deltagelse, 650 projekter fordelt paa 189 del­ tagere, og heller ikke saa værdifulde resultater, som tilfæ ldet maa siges at være. En stor del af forslag­ stillerne vandrer selvfølgelig ad banede veje, men langt den største del af de indsendte forslag viser forsøg paa at skabe nye typer. Mange af disse er en videre ud vik lin g af de typer, der i de senere aar er dukket op i udlandet, lejlighedsvis ogsaa her­ hjemme. Enkelte er mere yderliggaaende og forud­ sætter en saadan ændring i vor traditionsmæssige levevis, at de ikke, ihvertfald foreløbig, kan tænkes gennem ført. T o grupper dom inerer stærkt, nem lig plantyper med gruppedeling af boligens rum i opholdsrum og sove­ rum, i mange tilfæ lde med smukt isolerede soverums­ grupper sam let omkring bade- og skabsrum, og plan­ typer m ed opholdsstuen som et centralrum, hvorfra der er adgang til de øvrige rum. D ette princip, der jo paa afgørende punkter er et brud med en af vore mest rodfæstede boligtraditioner: kravet om en for­ stue som adgang til saa mange stuer som muligt, har efterhaanden faaet stærkt fodfæste i lande, hvis boligsædvaner staar os nær, T yskland og Skan­ dinavien. U dover disse to hovedgrupper kan forslagene deles i en hel række andre grupper, opdelt dels efter brugsmæssige egenskaber, dels efter tekniske forhold, f. eks. 1 Murstenskonstruktion. 2 Betonkonstruktion. 3 Stor husdybde. 4 Lille husdybde. 5 Skiftende hus­ dybde (karnapper). 6 Bærende tværskillerum, t Bæ­ rende længdeskillerum . 8 Fælles sanitære installatio­ ner for to eller flere lejligheder, sam let ved trappe. 9 K økkeninstallationer for to eller flere lejligheder, sam let ved trappe. 10 Badem stallationer for to eller flere lejligheder, sam let ved lejlighedsskel. 11 A lle

sanitære installationer spredt. 12 T yper med en kon­ stant konstruktiv og installationsmæssig kærne, be- staaende af trappe, kokken og baderum. 13 Længde- bebyggelser. 14 Parallelforskudt bebyggelse. (Zigzag bebyggelse). 15 T -form et bebyggelse eller andre for­ mer for vinkelbebyggclse. 16 Korsform et bebyggelse eller andre former for centralbebyggelse. 17 2 lej­ ligheder pr. trappe. 18 8 lejligheder pr. trappe. 19 4 eller flere lejligheder pr. trappe. 2 0 M idtkorri­ dor som adgang til lejlighederne. 21 Indvendig eller udvendig sidekorridor som adgang til lejlighederne. 22 Opholdsstue ved trappe. 23 Soverum ved trappe. 24 Opholdsstue paa langs af huset. 2 5 Opholdsstue paa tværs af huset. 26 Køkken samme side som trappe. 2 7 Køkken modsat side af trappe. 28 For­ skudte etager. 29 2 etagers typer. Elver type kan i alm indelighed rubriceres som hjem­ mehørende i to eller flere af de anførte grupper. Gruppedannelsen giver en række snit, saavel paa langs som paa tværs gennem typem aterialet. At op ­ hænge dem paa udstillingen eller gengive dem her efter gruppedeling vil dertor kun være muligt i store træk. Ved præmieringen har man søgt at faa saa mange som muligt af de anvendelige grupper repræ­ senteret, og planerne gengives her i den rækkefølge, i hvilken de er præmierede. Forslagene viser i hvor høj grad, der i de fleste til­ fælde er en uundgaaelig kon flik t tilstede mellem de teknisk-økonom iske krav og de brugsmæssigt fordel­ agtige løsninger: den billige store husdybde, der ofte nødvendiggør daarligt formede rum, om vendt den dyre lille husdybde, der muliggør smukke godt be­ lyste rum, de koncentrerede, økonom isk fordelagtige sanitetsinstallationer, der vanskeliggør den brugsmæs- sigt ønskede adskillelse af bad og køkken, maaske ogsaa af bad og w c og fordyrer den brugsmæssigt fordelagtige placering af bad og paaklædningsrum sammen med soverum, de lydisolationstekniske krav, der virker i samme retning som de økonom iske osv. I hvor høj grad disse krav skal dom inere i forhold til hinanden maa afhænge af den enkelte plans ka­ rakter. Ved præmieringen er fortrinsvis udvalgt de planer, der paa en rimelig maade balancerer mellem disse modgaaende krav. 1 ganske enkelte tilfæ lde har man præmieret forslag, der var saa brugsmæssigt for­ delagtige, f. ex. ved soverumsgruppering, at man til gengæld mente at burde finde sig i de dyre spredte installationer. A t de konkurrerende i høj grad har beskæftiget sig med denne modsætning fremgaar iøvrigt af, at mange har vist alternativer, der illustrerer disse forhold, f. eks. forslag J67 A og B, der med ringe plan­ ændring viser to forslag, et med fælles installation for de to lejligheder og et, hvor installationen er sam let indenfor den enkelte lejlighed. Et andet exempel blandt flere er forslag 53, der har en over­ ordentlig smuk rumgruppering med velform ede rum, men hvor man dog utvivlsom t vil mene, at det er en forringelse af planen, at badet af installations­ økonom iske grunde ligger ved køkkenet. K onsekven­ sen af en soverumsgruppering maa blive, at badet og­ saa hører til der. U tviv lsom t vil erkendelsen af vær­ dien ved planens opdeling i rumgrupper blive kon- kurencens største resultat. Indenfor den gruppe fin ­ des de fleste forslag. Første- og anden-præm iefor- slagene hører i udpræget grad hjemme i denne gruppe og hævder sig stærkt, maaske er de rigelig store, men til gengæld er hvert rum velform et og paa plads. Ogsaa et par andre forslag med denne opdeling kan 9 9