S_SanctHansHospitalOgClaudiRossetsStiftelse

5 1

indføres i den dertil bestem te P rotokol.

K l. 6 om Efterm iddagen er Læ gecandidaten tilsted e

paa M edicinstuen for at fordele til A fdelingerne den fra A p oth ek et rekvirerede Medicin. D isciplin arisk e Forholdsregler anvendes alene i den H en sigt at virke til den S yg es sande G avn og alene mod saadanne S yge, der ere tilregnelige for deres Ord og H andlinger. Overlægen alene tør straffe en S yg; hvis nogen Anden tillader sig at straffe en P atien t, m aa Straffen an sees ikke som et M iddel til at gavne den S y g e , men som en F ølge af A ndres H id sighed eller H evngjerrighed — E gen sk ab er, d en , der vil have m ed Sin d ssyge at b e stille , aldrig tør være i B esid d else af. Straffen kundgjøres den Syge med Ro og M ildhed; man siger ham , hvorfor han erholder den, og hvorlænge den skal vare. Straffen b estaaer i Forbud mod at deeltage i H osp ita lets F estlig h ed er og de sædvanlige Sp ad seretu re, mod at m odtage B esø g , mod at m odtage og skrive B rev e, mod at ryge Tobak eller drikke K affe, i B erøvelsen a f et M aaltid, O verflyttelse til en uroligere A fd eling og Indespærring. Straffen afp a sses saavidt muligt efter F orseelsen . D en m ekaniske Tvang anvendes kun ved saadanne P atien ter, hvis T ilstand gjør dem farlige for deres egen eller de andre S yges S ik k erh ed , sam t ved d em , hvis Ø delæ ggelsesdriftoverskrider alle G rændser. D en bestaaer i A nbringelsen af Spændetrøje, Tvangshandsker eller Fodremm e, sam t i T vangssengen. O verlægen alene bestem m er, naar og hvorlænge den skal anvendes. D en fuldbyrdes med Skaansom hed og a f et tilstræ kk eligt A n tal Opsyn, for at den Syge kan see, at M odstand er unyttig, og saavid t m uligt aldrig i de andre S y ges P a a sy n , for at disse ikke derved skulle blive urolige. O veropsynet skal være tilstæ de ved A n læ ggelsen . Skulde en Syg p lu dselig blive saa voldsom , at man ikke uden Fare for sig selv eller andre tør oppebie O verlægens Ordre i saa H en seen d e, kunne Opsynene m idlertidigt entenindespærre ham i en Celle eller anlægge Spændetrøjen, men have da ufortøvet at gjøre Melding herom til O ver­ opsynet, og dette til Overlægen. Til Læ gebehandlingen maa henregnes ikke blot den M ed icin, D iæ t og R eg im en , Lægerne forordne, men overhovedet hele den B eh and lin g, P atien ten er u n d erk astet, saalænge han opholder sig i en a f H o sp ita lets A fd elin ger, id et denne ikke blot skal gaae ud paa at helbrede de dertil E gn ed e, men ogsaa paa at gjøre L iv et for den U h elbredelige saa lykk eligt som muligt. P aa Grund heraf sk a l enhver ved H o sp italet A n sa t være sig b e v id st, at han efter sin E v n e , S tillin g og F o r­ retninger kan og skal bidrage til O pnaaelsen af et a f d isse Øjemed. E nhver Functionair skal overalt behandle den Syge med H øflighed, Y enlighed og Taalmod. M angen S y g , selv om han er i liøi Grad slø v e t, selv om han syn es udelukkende at leve i sine forkerte Id eers V erd en , har dog endnu F ølelsen af, hvad han tidligere har væ ret, kan ofte skinsyg vaage over, at Andre vise ham den skyldige Opmærksomhed, derfor m aa Ingen ligeoverfor den Syge tillad e sig at tilsid esæ tte de alm indelige H øflighedshensyn, man vilde have v iist ham som sund. Ingen maa b elee eller drille den S y g e , eller gjøre ham til Sp ot for Andre ved at fremkalde hans sygelige F ak ter eller F orestillin ger, man skal hverken m odsige hans forkerte Y ttringer paa en haanende Maade eller bestyrke hami hans Vanvid ved at snakke ham efter M unden, men med V en ligh ed hjæ lpe ham tilr e tte , hvor hans egne Kræfter ikke slaae t il, og med K jærlighed dække hans Luner og Sæ rheder mod Uvedkomm endes N ysgjerrighed. A ldrig glemme man, at den S yges H jerne er lid en d e, at lian derfor ej kan staae til A n svar for de Skjeldsord eller T rusler, han m aatte bruge; men med R olighed og Taalm odighed finde man sig d eri, naar Erfaring har læ rt, at en ven lig og b estem t Optræden derimod ei kan gavne. — Ingen sige nogensinde den Syge en vitterlig U sandhed; paa S p ørgsm aal, man ikke tør besvare i O vereensstemm else med Sandheden,