S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

HVA MÆ’ ØKONOMIEN? 526

Pengene er det e v ig t tilbagevendende problem, når man v i l lave en b ø rn e in sti­ tu tion ( e lle r går i gang med e t h v ilk e t som h e ls t større p r o je k t). Andetsteds i bogen er der g jort rede for hvilke støttemuligheder, der er hos s ta t og kommune. Som regel genstår der e t ret så b e tyd elig t beløb, som man s e lv skal sk a ffe . En udvej er at snakke med en bank e ll e r sparekasse. Det gjorde de i vugge­ stuegruppen, og de opnåede en ordning hvor de forældre der t i l ethvert t id s ­ punkt har deres børn i vuggestuen, b eta ler a f på lån et og hæfter s o lid a r isk . Inden man gar ud pa lånemarkedet, er der dog en mulighed, som bør prøves. Der findes her t i l lands e t s to r t antal fonds og le g a te r , og det koster da ikke andet end e t frimærke og li d t energi at skrive t i l dem. Børnehavegruppens e r fa ­ ringer v is e r t y d e lig t, at det kan b eta le sig : Der b lev afsendt 44 1 . gangs an­ søgninger + 15 2. gangs ansøgninger, i a l t 59 breve. P .t . er der indkommet 30 negative og 11 p o s itiv e svar - i a l t kr. 123.000. A ltså e t gennemsnit på kr. 2.080 pr. brev! Hvem skal man skrive t i l ? På b ib lio tek e t stå r b l.a . "Vejviser for le g a tsø ­ gende" og "Hof- og Statskalenderen", som tilsammen omfatter de f l e s t e a f de a l ­ ment tilgæ ngelige leg a te r . De nogenlunde relevante a f d isse har v i plukket ud og sa t sammen t i l nedenstående l i s t e . Et godt råd: Selv om jer e s projekt lig g e r e t stykke fra d e t, der er nævnt i le g a te ts fundats, så prøv a llig e v e l! Det kan jo ske, at der ikke er andre e l l e r bedre ansøgninger. Hvordan skal ansøgningen udformes? Sørg for at få a l le relevan te oplysninger med - en nøje b esk rivelse a f p ro jek tet, hvem I er , hvorfor I gik igang, hvor s to r t behovet e r, hvor store jer e s økonomiske muligheder er . B ilagsmateriale: f .e k s . tegninger e ll e r fo to s , behovsanalyse, redegørelse for lovgivningen m .h .t. økonomi og byrdefordeling m.m. En del fonds benytter trykte ansøgningsskemaer, men d is se er ikke a lt id lig e nemme at udfylde (sp e c ie lt hvis ens projekt er l i d t u tr a d itio n e lt ). En "frihåndsansøgning" v i l som regel b liv e godtaget, bare de nødvendige op lysn in ­ ger er med. Det er h e lle r ikke nødvendigt at udfylde rubrikkerne s la v is k , hvis I a llig e v e l vælger skemaet. Hvornår skal man begynde at søge? Det kan godt lade s ig gøre at få penge, s e lv om projek tet endnu svæver r e t så f r i t i lu ften . På den anden sid e gør det a fg jo rt mere indtryk med e t konkret projek t, hvor man kan fremvise fo to s e ll e r tegninger og e v t. en f a s tla g t åbningsdato. Søger man t i d l i g t , kan man måske t i l gengæld nå at komme med fle r e gange (en del lega ter uddeles jo en gang om å r e t ) . Brevet skal fø lg e s op: Ring ev t. t i l fonden og spørg hvordan sagen står - det medfører da i hvert fa ld , at den ikke lig g e r nederst i bunken. S p e c ie lt er det v ig t ig t at give besked, hvis der sker ændringer i projek tet e ll e r det ansøg­ te beløbs s tø r r e ls e , og det kan nok også være en ide at give besked, når der sker andet afgørende nyt (som f .e k s . at man har opnået kommunal godkendelse og har f a s tla g t åbningsdato). . . . , , , ,

se e v t. b ilag nr. 3, s . 384

se e v t.bilag nr*3;[S*s 413^