S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

496

På den måde er en gårdrydning t i l økonomisk fordel for ejeren - også på den måde, at ejendommens værdi øges. Det er to s s e t og for g a lt - og det eneste v i kan sig e e r , at her er for en gangs skyld en h u s le je fo rh ø je lse , der dækker over en r eel forbedring, og en forbedring, som v i kan være med t i l at sty r e . Det skal a lts å ikke afholde os fra at skaffe os en rim elig forbedring - urimelighe­ den i financieringen kan v i kun gøre noget ved i p o litis k e sammenhænge, f .e k s . ved at stemme på de p o litik e r e t i l fo lk eting sva lg en e, der lover at s lå s for vore krav, ved at gå ind i lejerbevægelsen e ll e r i e t p a r ti. Næ - man sku lle være en andelsforening! Andelsboligforeninger betragtes nem­ li g - r e t t e lig - som e je r e . Det lån , som de får a f kommunen, kan de måske k la ­ re at beta le tilb a g e over det alm indelige budget uden at sætte "lejen" op. Og i hvert fa ld er det s lu t med at b e ta le , når de 10 år er gå et. I de tilfæ ld e , hvor kommunen e v t. ikke s e lv v i l påbyde gårdrydning, men hvor v i , der bor der synes, at der trænger t i l en gårdrydning og derfor henvender os t i l ejerne, finan cieres der på samme måde. Blot er det nu ikke kommunen, men en bank, finan cier o s v ., der giver husejeren e t lån . Der er dog mulighed for at grundejerne kan få s ta ts lå n og s ta ts tilsk u d også i d is se tilfæ ld e - men stad ig på b e tin g else a f , a t kommunen v i l s lå halv skade med s ta ten , (saneringslovens § 52a). Efter det fø r ste b o lig fo r lig i 1966, b lev en del a f le je fo rh ø je lse rn e sa t ind i noget, der kom t i l at hedde Grundejernes investering sfond . For b o lig s e l­ skabernes vedkommende er det landsbyggefonden. De skal b l.a . bruges t i l , at lå ­ ne grundejerne penge t i l forbedring a f deres huse. I virkeligheden er det a l t ­ så vore penge, de låner. De skal ikke b eta le dem tilb a g e t i l o s, men t i l fon­ den; - og i virkeligheden skal v i b e ta le en gang t i l v ia h u sleje fo rh ø je lsen - og i a l evighed. - Fondenes penge skal b l.a . beta le gårdrydninger. Men næsten ingen er brugt t i l d ette formål. Med det forslag t i l ændring a f le je lo v g iv n in ­ gen, der kom ud a f b o lig fo r lig e t 1973, ophæves Grundejernes investering sfond . I skrivende stund er den p o litisk e situ a tio n im id lertid så usikker, at der ikke er grund t i l at gøre rede fo r , hvad der kommer i sted e t. Endelig er der d r iftsu d g ifte rn e . Gården skal holdes ren, og borde og bænke, legeredskaber skal repareres, blomster p lantes osv. Pasningen foretages a f en fæ lle s gårdmand. Det er - i hvert fa ld i København - kommunen, der b e ta le r hans løn. Men ejerne skal dække kommunens udg ifter - og det gør de ved at forhøje vo­ res hu sleje e fte r godkendelse af kommunen. Hvor meget b liv e r hu slejestign ingen så på? Ja, det afhænger jo a f anlægsud­ g ifte rn e s s tø r r e ls e , og a f hvor mange v i er om at dele dem. Men p .t . (forår 1974) regner man i København med en gennemsnitlig udg ift på kr. 200.000-225.000 i anlæg og 101 a f anlægsudgiften i d r iftsu d g ifte r . Hvis a l le le jlig h ed e r beta­ le r lig e meget (hvad de nok sjældent gør), kan det f .e k s . b liv e 20 kr. mere om måneden pr. husstand + 20 kr. om måneden t i l d r iften . De a f o s , der har meget lave indtægter, f .e k s . p en sion ister, kan have svært ved at klare de kr. 40 mere for ikke at ta le om større beløb. - De er derfor o fte meget betænkelige ved at ga ind for gårdrydning. Men det er i helhedens in te r e s s e , at gården b liv e r or­ d en tlig - det er dér de børn, som bor der nu skal vokse op - og der kommer and­ re e f te r o s. Vi må lø se p en sion isternes problem på anden måde. Boligsikringen dækker en del a f forhøjelsen - men det afhænger s e lv fø lg e lig a f , hvor sto r hus­ le jen er i forvejen , hvor sto r pensionen er osv.