S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

424

KVARTERETS GADENAVNE OG DERES HISTORIE ... N O W C b T O g a d e - Begrebet Nørrebro omfattede oprindelig kun selve denne gade, efter at den gamle "Nørre Landevej" blev brolagt. Dette er formentlig sket efter at anlæggelsen af Assistens Kirkegård i 176o havde skabt stor trafik også af andet end bøndervogne. Røde Rose's del af Nørrebrogade omfatter de lige numre fra l4o og opefter, og det fremgår af kortet at denne yderste del af gaden oprindelig kaldtes "Lygtevej". Jernbanen fra København til Hellerup havde her overskæring med bomme og en særlig overgang for fodgængere. Banen, der havde station, hvor Nør- rebroparken nu ligger, blev definitivt nedlagt i 193 o. Hvor den nuværende Nørrebros godsbane, S-banen og Slangerupbanens endestation ligger mellem Lygten og Borgmestervangen, lå oprindelig en mose "Rør eller Leersøen", hvis afløb "Lygteåen" blev overdækket i århundredets begyndelse. Et lille stykke af den ses dog stadig nede ved Nordre PasanveJ. Aen synes først at have fået sit navn efter Lygtekroens opførelse i slutningen af 17oo-tallet, men første stavelse, oprindelig "løgh", er et gammelt ord for sump. Kronavnet kan altså have haft mere end een tilskyndelse. Det var et yndet bedested for bønder, der skulle til eller fra torvet i København, og lå, hvor Mi­

KVARTERETS GADENAVNE OGDERES HISTORIE (fortsat) II: R O D E R O S E S GRÆNSER Kortet nedenfor er fra Trap: Kongeriget Danmark", trykt 1879 . Det viaer de første gader og den første bebyggelse på det ydre Nørrebro, der oprindelig bestod af landlige lokaliteter, benævnt "Kløveiwarken", "Raadmandsmarken", "Brudesengsmarken", "Bispeengen", "Havremarken", m.fl.

mersgade nu udmunder i Nørrebrogm- de, og denne bliver til Prederika- borggade. Aen bugtede sig mellem skønne haver og skar den daværende landevej ved hjælp af en bro af kampesten - oprindelig en træbro, der kaldtes "Hyltebroen". Denne idyl forsvandt et par år efter århundredeskiftet. Nørrebros Runddel er angivet allerede på kort fra 17oo-tallet. Den synes at stamme fra anlæggelsen af Jagtvejen og domineredes af en hollandsk vindmølle, "Ølunds Mølle". er anlagt 175o fra Frederiksberg til Store Vlbenshua, og resten i 1768. Den benyttedes af kongelige Jagtselskaber fra slottet på Frederiksberg. Den har ifølge kortet tidligt været omkranset af træer. Røde Rose's del af Jagtvejen omfatter de ulige numre fra 77 til 147, herunder en blind sidegade med numrene lo9 A-H, hvor andelsboligforeningen "Solagergården" nu ligger. Sidegaden ses allerede på kortet fra 1879 og har senere været krydset af Uffesgades forlængelse.

"Udenbys Klædebo Kvarter" strakte sig helt op til Lyngbyvejen, og det nuværende Røde Rose kvarter udgør den sydligste del heraf (Kløvermarken) . Allerede dengang var vort kvarters grænser tydeligt markerede på kortet ved Lygtevej (nu Nørrebro- gade), Jagtvej, Tagensvej og Leeirsøen (nu godsbaneterrmnet).

Lygtekroen på Nørrebrogade i 19&4, beliggende omtrent hvor to år senere Slange- rupbanens station opførtes. I for- ? runden Lygteåen. efter samtidigt fotografi).

li

- a- D^gmarscade. SOM &ÁGADE. :

KVARTERETS GADENAVNE OG DERES HISTORIE

□ □ c □ □ c

□ □ E

Hestesporvognen passerer fabrikken Titan på Tagensvej, som endnu er en landlig idyl mellem levende hegn. Røde Rose ligger til venstre med Ægirsgades udmunding.(efter foto ca. 1890 )

Tagensvej fer opkaldt efter ejendommen Tagenshus, der lå ved vejens nordside umiddelbart før Rådmandsgade. Det var opført 1631 som bolig for vangemanden, der havde opsyn med Borgmestervangen og Rådmandsmarken, jorder på Nørrebro, hvis overskud gik til supplement af borgmestres og rådmands løn. Huset skal have fået navn efter en aønere vartgemand, Tage Nielsen, der døde i 171o. På hjørnet ved Jagtvej lå "Tagens Mølle". Vejen blev først ført igennem til Predensgade i 1899 , fordi der var opstået en strid mellem kommunen og militæret om brugsretten til fælleden. En sporvejslinie var dog allerede 1887 etableret ud til Tagensvej, men den gik over åbent land uden gadeanlæg mellem Blegdamsvej og Jagtvej. Det var fabrikant Sophus Hauberg, en af stifterne af den fabrik, der siden blev til Titan A/S (nord for Vølunds-

gade), som havde bekostet nyopførelsen af Fredensbro for at få en hestesporvogn ud til fabrikken af hensyn til sine mange arbejdere inde fra byen. Efter at hestesporvognene var blevet afløst af motoriserede sporvogne, blev remiserne på Tagensvej nr. 97 (mellem Heimdalsgade og Hamletsgade) i 1918 solgt og indrettet som maskinværksted. Bygningerne fremtræder idag væsentligt 1 den samme skikkelse som ved fuldførelsen i 1888 - 89 . Røde Roses del af Tagensvej udgøres af de ulige numre fra 37 til 135, herunder en blind sidegade, nr. 83 A-P (mellem Baldersgade og Heimdalsgade), som på ældre kort ses ført igennem til Nannasgade. _______ Sj. Kilder: Zinglersen, Københavnske gadenavne. Erik Hansen, Linie lo. (fortsættes i de følgende rosenblade)

S T Y R K D ¡ T K V A R T E R

cleh. S , hn a.rts

0

Ik