S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

MAN HJÆLPER HINANDEN Mellembygningerne der forbinder institutionerne er fælles, sa fritidshjemmet skal dele med børnehaven, og børnehaven med vuggestuen - men det er ikke pædagogernes mening, at de v il lade det blive ved det. De ønsker at bruge naboskabet t i l at skaffe sig flere fordele, og har allerede arrangeret sig så fritidshjemmet indrettede teaterrummet, medens børnehaven tog sig af fjernsynsstuen. Derved fik a lle , bade pædagoger og børn, mere plads og flere muligheder, samtidig med at de forskellige aldersgrupper har faet mere med hinanden at gøre, FRA FRITIDSHJEM OG FRITIDSKLUB TIL FRIT' TER Der er 7 pædagoger, en af dem er leder af navn, men gruppen fungerer kollektivt når der skal tages s tillin g t i l noget v ig tig t. De venter sig meget af det fremtidige samarbejde, både med skolen, børnehaven og vuggestuen. De håber pa fællesmøder med de andre in stitu tion ers pædago— ger, pa fælles studiekredse og nært pædagogisk samarbejde. Forhåbningerne med hensyn t i l kontakten mellem dem og børnenes forældre går i samme retning og de er da også velkomne t i l at komme når som helst de har tid og ly st. Oprindeligt var Fritidshjemmet"bygget t i l 69 børn, men pædagogerne har faet det ændret, så der ikke skal være mere end 60 . Desuden har de fået det ordnet sådan, at Fritidshjemmet kan blive et mere åbent sted: de har fået ændret de 60 fritidshjemspladser t i l 40 , mod at oprette en Fritidsklub for 20 børn i huset. Det betyder -at man far en større aldersspredning, samtidig med at man giver nogen af de børn, som gerne v il komme der, en mulighed for at fa lov t i l det, b l.a . på grund af klubbens lavere med 1 emskont ingent. FRIT'TERENS INDRETNING Rummene fordeler sig på 2 etager. Fra gaden kommer man ind på 1 . salen, hvor der er et sto rt midterrum med et pyramideformet vinduesarrangement i lo fte t. Her i "alrummet" har børnene deres ejendele i et ølkasse-skuffe-hylde- arrangement langs væggene, der kun er afbrudt af dørene t i l de rum, som vi fortæ ller om nedenfor. Under "lysåbningen" i lo fte t er der plads t i l et gynge- og k latrear- FRITIDSKLUBBEN I FRITIDSHJEMMET Ud over hvad der allerede er sagt, er det svært at sige, hvad klubben kan tilfø re fritidshjemm et. Men sandheden er jo nok, at det v il veksle e fte r de muligheder og begrænsninger som de enkelte in stitu tio n e rs menneskelige, bygningsmæssige og økonomiske v ilk år v il udgøre. For dog at antyde lid t om, hvad de kan bringe med sig, så kan vi fo rtæ lle, at der er klubber som - ud over de mere almindelige a k tiv ite te r - lægger meget i en k elak tiv iteter som læderarbejde, foto- e lle r filmsvirksomhed, te atervirksomhed, musik og dans, optim istjoliebygning o .s.v . - OG HVAD KAN VI SÅ GØRE HER ? E fter loven om bøme- og ungdomsforsorg har kommunerne p lig t t i l at oprette og drive a lle de bøme- og ungdomsin stitu tio n e r der er brug fo r, hvis opgaverne ikke løses af anden vej - som f.ek s. af forældregrupper som her i Røde Rose. Oin eo 7§V/ /fru * y fa t fa b ø f . 0/ ¿ f a / ote/ft pm * /.zd/fo - F»*tuZe/åafr}i/u£f/2 7 */- //cto/tjfai/fraU s/f ay /fuA-f o*, ioo> &2 ifa fa n / f r t cU kfa/faoo ¿ a ozutfry/U/, ¿ tfM. cku -Jå a /lu , Jmu a f/i a+t/fu fa u /Z it. /faj'pi o k /M j afauui&i pvn fo+fUtUigt/UUt, / £ fa u Å i/tÅ U 4 PttOti øou / ¿aot- frjlfouaty frncfuc f a //^ o U t/yh . A rv J l oayic ¡cifa/u-fhcjjaMej 'fåå/aouutot/- Ql feati Jfrpi fro u

FRIT'TEREN PÅ HJALTEVEJ Huset ligger på grænsen mellem et nyt og et gammelt boligområde. Foruden fritidshjemmet rummer det både en vuggestue og en børnehave. De er adskilt i sektioner, men forbundet med mellembygninger. Alle institutionerne er kommunale og placeret så deres fælles grund støder op t i l den næsten lige så nye skoles. DET TEGNER GODT Fritidshjemmet er ikke mere end nogle måneder gammelt, men er blevet nednormeret for også at skulle rumme en fritidsklub . Pædagogerne blev ansat tid lig t for at kunne indrette fritidshjemmet, i så god tid , at de kunne imødekomme skolens pædagoger, da de bad dem hjælpe sig med udformningen af skolens legearealer. Samarbejdet blev så godt, at man besluttede sig t i l ikke at lave nogen adsk ille lse mellem skolens og institutionernes udearealer. Dermed skabtes muligheden for at de kunne udforme dem, så de kunne supplere hinanden, t i l gavn for både skolens, institutionernes og kvarterets børn. ET DEJLIGT LEGESTED Skolebørnene har fået alle tiders "skolegård", men også et meget større område at lege på. Det samme er tilfæ ldet for de 3 in stitu tio n ers børn, der nu kan lege både hos hinanden og på deres store fælles legeareal, hvor de har byggelegeplads, kælkebakke, redskabsskure, og en masse gode kroge, samt på "skolegrunden". Ordningen har v ist sig at være så givende, at man også har kunnet åbne området for de børn, der e lle rs v ille være henvist t i l kvarterets "parkeringspladser". rangement, som man tænker på at udbygge med e t hulearrangement, der har re b stig er ned t i l gulvet. I stueetagen - der har trappeforbindelse t i l alrummet - finder man det store rum som man bruger t i l at danse og vise film i , depotrummene og legerummene t i l f.ek s. hule- byggere - 2 af dem er næsten fy ld t med ølkasselabyrinter og huler - samt e t rum t i l husets kæledyr, plads t i l legevogne o .s .v . - a l t med direkte forbindelse t i l legepladsen. Under det store fællesrum i bygningen mellem F rit'te re n og børnehaven er der et s to rt rum, som de 2 in s titu tio ­ ners pædagoger er enedes om at v ille lade klubbørnene hjælpe med t i l indretningen a f. Dermed er det sandsynlig- g jo rt, at de "nye børn" v il falde godt t i l , samtidig med at de "gamle børn" få r et godt nyt sted at være - for bade børnene og pædagogerne skal jo kunne komme, lege og arbejde overalt - ingen skal "høre t i l " bestemte steder i huset, men de enkelte rum og værkstederne på 1 . sal har allig ev el få et navn e fte r pædagoger, der har mest med dem at gøre. -jSB g's °8 Jø rn 's r um ligner hinanden meget - man kan lave det samme i dem - men da v i var der syede og læ ste, snakkede, vævede og klippede børnene hos Ninna, medens de lavede tæppehuler og togkørsel samt fo rskellige væve- ting og pandekagebagning, samt dukkeleg hos Jørn, samtidig med at man hørte musik. l aver man te a te r. Rummet er ikke s to r t, men der er plads t i l både en scene og en balkon, som er god t i l at lege skib på - samt et l i l l e rum t i l sminke - og for­ klædningsværelse. Anne har 2 rum, dels et værksted med maskiner t i l både træ og m etal, dels et lerværksted med keramikovn og drejeskive . Flemming^s_rum er in d re tte t t i l en slags stillerum (biblio tek , skakspil m .v.), men da der også er små stillerum hos Ninna og Jørn, så er det for tiden blevet t i l et hop­ perum, som børnene har fy ld t med springmadrasser. Flemming får så tid t i l legepladsen.

tager sig fø rst og fremmest af legepladserne. 7