S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

352

2

3

KOGET OMOS

HVAD KAN VI FA, OG HVORDAN: GÅRDRYDNING

Vi ar en halu anes mennesker der har det tilfæ lle s, at vi synes det burde usre meget rarere at bo heromkring. Ingen af os uidste hvad vi kunne gøre ved det, og snakken førte os vidt omkring, b l.a . t i l en undersøgelse af hvilke muligheder loven giver os for at skaffe os venligere og mere hensigtsmæssige omgivelser: Der var bid, og da vi tænkte, at der må være mange der har ly st t i l at gøre noget - men ved liga så lid t om mulighederne som vi, så vi har bestemt os for at fortæ lle om, hvad vi fengade af rettigheder og økonomiske støttemuligheder. Vi v il gøre det på den måde, at vi fra nu og in d til maj v il uddele et blad om måneden, hvori vi samler oplysninger Bammen om vuggestuer, børnehaver, fr itid s hjem, - klubber osv. Ud over fortællingen om, hvordan andre har båret sig ad, ar det meningen at hæfterne skal være os en nøgle t i l statens og kommunens kasser - en genvej for os og børnene t i l at få det bedre. I tilslu tn in g t i l hvert hæfts v il vi arrangere 2 møder, hvor' vi v il lade folk, der arbejder med problemerne t i l daglig, fortæ lle os om deres erfaringer som viceværter, ledere, pædagoger, læger og arkitekter osv. - men man skal og 3 å kunne snakke samman derhenne. Møderne koster ikke noget, de holdes på Rådmandsgades skole - alle aammen på mandage. De 2 første - dBm der handler om, hvordan man slipper bedst om ved at gøre noget ved gårdene og legepladserne - og om hvorfor vi egentlig bør gøre noget ved det - bliver holdt den 9 . & 23 . november på Rådmandsgedes skole kl. 19 . 30 . Vi holder t i l i Thorsgade nr. 7 over gården, 1 . sal th. Der står Røde Rose på dørsn. Har I lyet t i l at snakke med os, så er vi der i hvert fald på tirsdage, onsdage og torsdage mellem kl. 18 og 20 . Hvis I hellere v il ringe, så er vores telefon ÆG 11 400 .

Den nye saneringslov fra 1969 har åbnet større muligheder for gårdrydninger. For det første er der nu mulighed for at lave forsaneringer, dvs. gårdrydninger der skaber lys og lu ft som et fø rste sk rid t t i l en større sanering. Man behøuer altså ikke at slå sig t i l tå ls med at "skidtet a llig e vel skal rives ned". Med kommunens nuværende tempo kan det vare både år og dag, ug i mellemtiden kan mange børn komma t i l skade i trafikken, fordi de ikke har en ordentlig gård at vs>re i . For det andet kan gårdrydninger gennemgøpas af ejere og beboere i fællesskab. For det tredje giver loven nu kommunen re t t i l at påbyde en gårdrydning, selvom ejerne ikke v il. Hvis man henvender sig t i l ejerne og fo reslår en gårdrydning, er det værd at gøre opmærksom på, at den kan gennemføres, uden at det kommer t i l at koste ejerne en øre. Det er beboerne selv, der kommer t i l at betale over huslejen, men for den enkelte er det ikke store beløb, det d rejer sig om. Gårdrydningen i en karré med 100 lejligheder (10 opgange) koster fx. 50.000 k r., dette beløb har ejerne mulighed for at låne hos kommunen og kan afdrage det over 10 år. Afdragene svarer- t i l en huslejeforhøjelse på ca. 6 kr. om måneden pr. lejlighed. Der har i årene 1955-59 været 16 gårdrydninger i København. Gennemsnitlig kostede de 18.000 kr. Priserne er stegat en del siden, så man må nok regne med større ta l - som i ovennævnte eksempel - a lt afhængig a f hvor omfattende rydningen skal være, og i hvilket omfang beboerne v il lægge deres egen arbejdskraft i foretagendet.

1