S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

269

VI VÆBNER OS MED TÅLMODIGHED

Sidst i april havde vi efter utallige opringninger fået nogle telefoniske svar. I kommunen var man meget interesseret i sagen, men havde imidlertid bare sendt den videre til saneringsselskabet. Det var jo ikke lige det, vi havde bedt om. Ejeren var imponeret over vort brev og de mange underskrifter og lovede at sende os et salgstilbud midt i maj. Saneringsselskabet ville gerne støtte os. De havde fået brev fra kommunen i sagen og vi ville få svar samtidig, hvilket ville sige midt i maj. Sidst i juni fik vi svar fra saneringsselskabet, hvor de oplyste, at de var interesseret i at købe grunden, og hvis det lykkedes, ville de optage forhand­ linger med os om en midlertidig benyttelse af grunden. I august oplyste kommu­ nen telefonisk, at man endnu ikke havde hørt fra saneringsselskabet. Saneringsselskabet oplyste samtidig, at de ikke ville rykke ejeren mere, da man i saneringsselskabet var bange for, at ejeren ville forhøje salgsprisen, hvis saneringsselskabet for tydeligt viste, at man var interesseret i at købe grunden. Endelig d. 29. august fortalte ejeren, at han havde sendt feaneringssel- skabet sit salgstilbud, da han mente, at der nok var flere penge der, end hos os. Den 7. september 1972 holdt vi så vores sidste møde. Vi var kun fire, der var mødt op, heraf de to fra frittergruppen, selv om alle 20 fra møderne på Råd­ mandsgade skole var blevet indbudt. Vi havde fået brev fra saneringsselskabet om, at de ikke havde fået ejerens salgstilbud, men at de da ville lade os det vide, hvis der skete noget i sagen. Vi var modløse og blev enige om at opgive sagen, da resten af beboerne ikke viste større interesse, og besværlighederne tilsyneladende var så store som de var. Vi havde måske haft for store forventninger. Måske skulle vi have prøvet at få møder i stand, selv om det med alle par­ ters uvilje til at tage sig af sagen nok heller ikke havde hjulpet. Siden fandt vi nemlig ud af, at magistratens 4. afdeling d. 4. september 1972 endnu engang havde forlænget ejerens byggetilladelse - til trods for, at overborgmesterens afdeling i april havde sendt dem en kopi af et brev til saneringsselskabet ved­ lagt vores brev og en kopi af ejerens ansøgning om byggetilladelse fra 1967 samt af byggetilladelsen fra juni 1971. - Byggetilladelser skal nemlig forlænges en gang om året, hvis de ikke bliver udnyttet. Ejeren af tomten havde allerede fået sådanne forlængelser i 1969, 1970 og 1971. Sidst havde han søgt forlængelse d. 18.7.72. I fjerde afdeling sagde man bagefter, at det "var en smutter". Men det var nu en særdeles beklagelig smutter - det betød nemlig, at det ville blive meget dyrere for kommunen eller saneringsselskabet at købe grunden. VI TABER TÅLMODIGHEDEN - OG OPGIVER

se evt. bilag

se evt. bilag nr. 6 , s.441