S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

227 Til venstre på tegningen ses den aldersintegrerede institution. De fire afsnit, der ligger forneden i den, er hjemmegrupperum for de fire "familier" af børn fra 0-12 ars-alderen, som institutionen består af. Hvert af disse af­ snit er til 16 børn, og institutionen således til 64 børn. Det var det mindste antal, vi kunne regne med, at kommunen ville godkende, og det største antal børn vi kunne acceptere, når de skulle være på institutionen hele dagen. Institutionen var for lille til, at vi kunne regne med, at kommunen ville godkende den som den eneste på grunden. Vi kunne heller ikke regne med, at kommunen ville godkende, at den resterende del af grunden efter fradrag af det areal, der er normeret til en 64-børnsinstitution, blev udlagt til legeplads til kvarterets børn. Desuden havde vi brug for flere institutionspladser i kvarteret, og hvor og hvornår kunne vi regne med at få flere, hvis vi ikke fik dem på denne grund? Disse og lignende overvejelser førte til, at vi besluttede os for at kombinere den aldersintegrerede institution med den del, der ses til højre på tegningen. Den er indrettet således, at den om formiddagen kan bruges til klub for 20 børn under skolealderen og om eftermiddagen af 110 børn i skolealderen. Den er desuden tegnet således, at den efter et par års forløb, når børnene har væn­ net sig til institutionen og lært at passe på den, kan tages i brug i aften­ timerne som ungdomsklub for en del af Røde Rose’s 12-18 årige unge. Med dette arrangement imødekom vi både kommunens forventning om en stor institution og skolebørnenes behov for flere kammerater, samtidig med at vi kom vort ønske om flere legepladser i Røde Rose nærmere. Mange af de børn, der ikke gik i den aldersintegrerede del, ville herved få både en god lege­ plads og et sted at samles indendøre, når sommeren var ovre. Det, som det ikke stod i vor magt at skaffe børnene gennem dette arrangement, var en gratis lege­ plads. De der kom på legepladsen og i klubafdelingen, skulle være medlem af klubben og derfor betale et mindre månedligt beløb for det. Udover de allerede nævnte fordele, ved foreningen af de to slags institutioner, fik vi også to andre og ikke mindre væsentlige fordele. Børnene i den aldersintegrerede del opnåede betydeligt bedre pladsforhold, end de ellers ville have fået, samtidig med at de fik nogen erstatning for det meget knapt afmålte personale gennem klubbens mulighed for at bruge deltidsansat, timelønnet personale, anvendt fik de børn, der gik i klubafdelingen også nogle fordele gennem tilstedeværelsen af de pædagoger, som ansattes i den aldersintegrerede del. De to institutioners samarbejde sikredes ved, at de rum, der er midt i institutionen er til deling mellem afdelingernes personale og børnene i de to institutioner. For at være sikre på, at institutionen ikke bare blev betragtet som en pæn tegning, skulle der tal til. Fra en entreprenør (Dansk Pavillonbyggeri A/S) havde vi tilbud på, hvad bygningen ville koste at opføre. For at få tid til at få skik på budgetterne isolerede vi os i St. Bededags­ ferien i et hus i Sverige. Trods koncentreret arbejde gik der kludder i klub­ budgettet. Det ville blive for dyrt for børnene og vi manglede oplysninger. Da vi kom hjem og fik disse blev resultatet en opdeling i en miniklub (for mindre børn) og en maxiklub (for skolesøgende børn). Der kom skik på tingene gennem møder i slutningen af maj, og først i juni var vi så langt, at vi kunne ansøge om at fa et møde, hvor vi kunne fa ende­ ligt tilsagn om at lave institutionen. Brevet til Børge H. Jensen sa sadan ud.