S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

215

God p lad s midt i e t tæt bebygget område - den gang p lad s t i l børnene og "en l i l l e skov a f grønt" . Grunden havde været i a l l e de ø v r ig e in s titu tio n s g r u p p e r s s ø g e ly s , men var b le v e t o p g iv et som u o p n å elig , f o r ­ d i den var fo r s to r t i l deres brug. Det var den im id le r tid ikke fo r o s . Det e n e ste problem fo r os v a r , hvordan v i s k u lle bære os ad med a t erhverve råd ig ­ h e d sr ette n over denne grund. I tingbogen fand t v i op ly sn ing om, a t grunden i 1968 var b le v e t s o lg t a f Arbejdernes Fæ llesbag eri t i l Tømrer- murer- snedker- og træ in d u str ia rb e jd e r fo r ­ bundet. De havde købt både den og to tils tø d e n d e m atr.nr. 5284 og 5830 og var rykket ind i deres ny forbundshus, der vender ud mod Mimersgade. De havde g iv e t 4 m i ll . kroner fo r grunden. S e lv om v i ingen penge havde, mente v i , a t v i nok kunne fin d e en lø s n in g , h v is v i b lo t f i k en a f t a l e om a t ov ertage den d e l a f grunden, som forbundene ikke s e lv s k u lle anvende. En sådan a f t a l e sk u l­ l e danne grundlag fo r d et v id e r e arbejde med a t frem skaffe de nødvendige mid­ l e r . Vi var o p tim is tis k e , fo r d i forbundene var e j e r e , og fo r d i v i regnede med a t de v i l l e være os v e n lig t stem t. Vore henvendelser t i l dem gav in t e t r e s u l­ t a t , da v i ikke kunne fin d e frem t i l nogen, der v id s te noget om grunden. Men ved en tilfæ ld ig h e d f i k v i op ly sn ing er ad anden v e j . Et par stykk er a f os var en efterm iddag henne på grunden fo r a t tag e nog le mål, der s k u lle indgå i vore o v e r v e je ls e r om hvordan grunden kunne u d n y tte s. En gammel kone, der boede i nærheden, tro ed e a t v i kom fr a e t byggefirma, og hun spurgte os om, hvad der s k u lle "k laskes op" der.