S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

130 dioen havde sørget for en fy ld ig pressemeddelelse om udsendelsen, og en masse av iser over h ele landet skrev om, at den sk u lle komme og noget om s e lv e sagen - men de f l e s t e nøjedes nu med at klippe i pressemeddelelsen. Men v i var nødt t i l at sørge fo r , at mange andre beskæftigede s ig med sagen - mest personer, der kunne s t ø t t e vores henvendelse ved at snakke med borgerre­ præsentanterne og deres p a r tifæ lle r . Igen afsendte v i mindst 19 in d iv id u e lle breve - i v id t omfang t i l de samme som s id s t , men med hovedvægt på dem, der hav­ de g iv e t os en e ll e r anden form for svar. Vi brugte megen t id i telefon en også. Vi sk u lle sik re o s , at aviserne skrev, og at brevmodtageme tog s t i l l i n g og handlede. I tiden op t i l 10 .2. måtte v i så igen forsøge at få aviserne t i l at skrive om sagen, når den kom op, og t i l at få "nøglepol itik em e" i borgerrepræsentationen t i l at s t ø t t e os. Så kom endelig d. 10 .2.1972, hvor s la g e t sku lle slå s i borgerrepræsentatio­ nen. Vi slo g os sammen i nogle b ile r og kørte ind t i l rådhuset for anden gang. På vejen ind fandt v i ud a f , at v i h e lle r e måtte koge de mange spørgsmål i det brev, v i havde send t, ned t i l de tre væ sen tlig ste for at sik re o s , at de b lev o p fa tte t og besvaret. Vi regnede med, at v i kunne få lov at s t i l l e spørgsmålene fra ta le r s to le n . Men den sla g s kan man ikke e f te r forretningsordenen. Tænk, v i fandt ud a f , at ingen borgere i København har nogen mulighed for at s t i l l e kommunalbestyrelsen spørgsmål. Vi kan godt sende et eksemplar a f e t brev t i l a l l e 55 borgerrepræsentanter, men det h ele b liv e r la g t frem i en bunke, sådan at de, der t ilfæ ld ig v is gider tage e t stykke pap ir, kan gøre det - men v i har ikke krav på svar. Kun hvis en borgerrepræsentant e ll e r borgmester s t i l l e r spørgsmålene for o s , kan v i måske få forsamlingen t i l a t beskæftige s ig med sagen. Vi b lev temmelig desperate, da v i fandt ud a f , hvordan det fungerede derin­ de. For os var spørgsmålet om vores hus endelig skæbne og a l le andre le je r e s s t i l l i n g fa k tisk en a lv o r lig sag. T il s id s t b lev det den flin k e s e k r e ta r ia ts le ­ d else for meget, og v i f ik lov a t låne en sekretær med skrivemaskine, så v i kunne s t i l l e spørgsmålene s k r i f t l i g t og få dem overrakt t i l borgerrepræsenta­ tionens formand under mødet. Men fra ham b lev pap iret v i s t videre - og spørgs­ målene b lev s l e t ikke s t i l l e t . Vi spurgte om, hvor længe huset b liv e r stående (om t illa d e ls e n t i l at riv e det ned var trukket t ilb a g e ) , om hv ilk e reg le r der s ik r e r , at le jern e får besked om deres rettigh ed er i den slag s t ilfæ ld e , og en d e lig , om v i dog ikke kunne få lov t i l at t a le t i l forsamlingen. - Vi var nok l i d t naive. Byplan- og trafikudvalgets betænkning med in d s tillin g e r t i l borgerrepræsen­ tationen var r e su lta te t a f de ov e rv e je lse r , som udvalget havde g jort s ig om det fo r sla g , som VS-repræsentanten s t i lle d e sommeren før i forb indelse med vores sag. - F le r t a lle t var i overensstemmelse med den debat, der b lev ført a llered e for r ig e sommer, som gik ud på, af man v i l l e nøjes med at h e n s t ille t i l magistra­ ten at forelægge større byggeprojekter, når den s e lv fandt anledning t i l d et. Borgerrepræsentationens debat b lev således lid e t indholdsrig, og v i kunne HVORDAN BORGERREPRÆSENTANTERNE BRUGTE DERES 2. CHANCE

se e v t. n r .6, s

b ilag

.396