S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

maleriet. Han kastede sig derefter over studiet af historiske genstande og kom herved mere og mere ind paa virksomheden som arkivtegner. Til brug ved sine historiske arkæologiske studier, lagde han sig efter kobber* stikkerkunsten. Naar han omtales her, er det fordi han gjorde udstrakt brug af kemitypien. Af hans efterladte værktøj kan vi slutte, at han har anvendt stikler og baandsav til at fremstille de større og store dybder, der i bog* trykket giver de hvide partier i billedet. M agnus P etersen har ydet gode illustrationer, ved hjælp af denne fremstillingsmaade, til W orsaaes »Nor* diske oldsager«, Aarbog for nordisk oldkyndighed,THORSENS »Runemindes* mærker i Slesvig« m. fl. — 1857 blev han titulær professor. L. V ilhelm P acht gennemgik kunstakademiet hvor han fik afgangsbevis 1866, lille guldmedaille og Neuhausenske præmie 1869. P acht var et lyst og opvakt hoved og i besiddelse af megen —maaske lidt specifik københavnsk — vid og opfindsomhed. Som saadan var han en søgt festarrangør og som saadan tumlede han med de nye opgaver, der laa i luften. Han var saaledes den første, der i et skur paa den nuværende Raadhusplads, fremviste levende billeder. Jeg kunde tænke mig at han har g jort bekendtskab med B ertalls »La comedie de notre temps« og »La vie hors de chez soi«, der var rigt udstyret med flotte pennetegninger i fotoætsning af G illot , L efmann o . fl. og som sidst i 60erne eller omkring 1870 vakte en del opsigt herhjemme. Det lykkedes nemlig P acht , efter et par aars forsøg, at finde en frem* stillingsmaade for fotomekanisk gengivelse af tegninger, træsnit m. m. som han kaldte heliotypi. 1872 fik han patent paa fremstilling af klicheer til bogtryk. Hvorledes hans ætsemaade har været, har jeg ikke kunnet faa opspurgt. Han endte med at experimentere med lystryk. Efter et halvt aars samarbejde med H ilmar C rone overlod han virksomheden til denne, der under firmanavnet P acht & C rone førte den videre som lystryksanstalt. 42