S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

ødelagt. Alle farver blive usande. Istedetfor graat faar vi en brun, violet eller grønlig tone. Hertil kommer, at ved næsten ethvert trefarvetryk, hvor der findes større graa flader, disse aldrig bliver ensartede i farven, men spiller lidt i forskellige farvede nuancer. Man har derfor taget sin tilflugt til at bruge en fjerde plade, en sort eller maaske rettere en graa. Herved bliver de graa toner graa og jevnere, smaa svingninger i delbilledernes intensitet mindre følelig og trykningen af større oplag lettere. En anden art firefarvetryk bestaar i, at man benytter 2 blaa plader. Man opnaar derved dels at faa en livligere grøn og dels en renere blaa og violet, hvad der, specielt for den blaa farves vedkommende ofte kan være nødvendigt. I trefarvetrykkets barndom, som jo —bortset fra det lange pionerarbejde — ikke ligger os saa fjern, brugte man, hvad man maa kalde den indirekte fremgangsmaade. Man tog gennem de 3 filtre almindelige halvtonenegativer og derefter diapositiver. Disse kunde man saa — om nødvendig — retou* chere førend man efter dem tog de rastrerede arbejdsnegativer. Fordelen var, at fotografen var mere herre over arbejdsnegativernes karakter. Svag* heden var pasningen. Der skulde arbejdes med den allerpinligste nøjagtig* hed for at fastholde pasningen imellem de 3 eller 4 negativer. Hvad jeg sagde side 24 om samarbejdet med optiske anstalter, bogtryk* kere, maskin* og papirfabrikker gælder jo ogsaa for flerfarvetrykkets ved* kommende. Her skal dog i særlig grad understreges den betydning som optikere og farvefabrikanterne har haft. Havde ikke de første fremstillet objektiver, hvor alle farvestraalerne forener sig i et billedplan og havde ikke de sidste ydet os farver, der var spektroskopisk afstemte i deres indbyrdes forhold, havde al vor viden om flerfarvetrykkets teori været omsonst. Saadanne navne som 37