S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

strationer til dagblade, som i og for sig er helt genial, men som ogsaa er strandet paa praktiske vanskeligheder. Vil man trykke et billede i et dag* blad eller paa et tarveligere papir med et nogenlunde fint raster, bliver re* sultatet, som bekendt, et sort eller graat, ganske monotont billede. Bruger man, for at faa lys og modsætninger i billedet et grovt raster, gør dette sig ubehageligt gældende og æder enkelthederne. Forat komme uden om disse to kalamiteter, har flere forsøgere været i virksomhed. GrevTuRATi i Milano gjorde først anvendelse af 2 forskellige rastere, hvortil han brugte blændere med flere huller i. Lehr* und Versuchsanstalt i Wien var inde paa lignende forsøg og en engelsk tekniker mente, at man ved at anvende et linjeraster og et kornraster maatte naa samme maal, nemlig klarhed, d. v. s. færre punkter, i lyset og enkeltheder og kraft i halvtoner og skygger. Den, der kom maalet nærmest, var C. R ichter i Bremen. Han brugte ogsaa 2 for* skellige rastere, men opfandt et apparat, der kunde indbygges i ethvert ka* mera, hvorved man, efter at have udexponeret halvtoner og skygger med et almindeligt raster med f. ex. 60 linjer paa cm, kunde fjerne dette og erstatte det med et punktraster med 30 punkter paa cm forresten af expositionstiden. De uigennemsigtige punkter i dette sidste var altsaa dobbelt saa langt fra hinanden som linjerne i det første raster. Ved at indstille punktrasteret helt nøjagtig, blev hveranden krydsning af de linjer, det første raster havde delt negativet i, dækket med et punk t i punktrasteret. Da det jo er krydsnings* stederne i det almindelige raster, der giver de klare punkter i negativets mørkeste partier (lysene i kopien) vil nu, under den fortsatte exposition med stor blænder, naar hveranden krydsning er udækket, disse sløre og ved ko* pieringen give smaa eller svage slørede punkter, som snart forsvinder under ætsningen, medens de dækkede krydsninger bevarer den fulde klarhed i negativet, fremkommer kraftige i kopien og taaler at ætses. Regner vi nu, at 32