S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

fremstille dem uden fotografiens hjælp. Paa en speilglasplade udbredte man en meget jævn og ensartet asphaltgrund. I den trak man med en rund? sleben diamant i en linjermaskine klare linjer af samme eller lidt mindre bredde som de tilbageblevne sorte. Med saadanne to opererede man nu som før nævnt, eller man lagde dem sammen og brugte dem som et kryds? linjeraster. De var forøvrigt ogsaa skrøbelige og vanskelig at holde rene. Overfor de resultater, der indtil da er naaede — 1880 til 90 — er samti? dens kritik i pressen og fagliteraturen endnu kølig. Vanskeligheden ved at trykke halvtoneklicheer har hidtil været stor og tvunget klicheanstalterne til at bruge ret grove rastere. En lærer ved l’association philotechnique, M. C. B onné t skriver: »Man hører ofte den bemærkning, at et kvadreret raster giver billedet et ubehageligt udseende.« Han holder derfor paa, at halv* tonerne bør omsættes i korn, og foreslaar en anden anvendelse af pigment­ fotografiet. Den var ganske den samme, som den der bruges ved heliogra- vuren, kun at han brugte et negativ istedetfor et diapositiv og et lidt grovere asphaltkorn. Resultatet var kønt, men mindst ligesaa vanskelig at trykke som de rastrerede ætsninger. En amerikaner, Amstutz, udtaler sig paa lignende maade. Han mener, »at det, at der paa den tid er en voxende efterspørgsel efter kornætsninger, skyldes den kendsgerning, at mangel paa blødhed ved det rastrerede halvtonebillede med dets regelmæssige geometriske punkter i rækker og geled, modarbejder karakteren af mange arter af billeder, ved at paatvinge dem et ubehagelig mønster.« Det er jo ogsaa i overensstemmelse med den betragtning, at de kornætsninger fra A n g b rs r & Gdscm., som i 80erne kom her til landet og tryktes i »Ude og Hjemme«, stod højt over samme firmas samtidige halvtoneætsninger med linjeraster, Det sef saaiedes ud til, at kornætsning paa den tid har staaet i høj kurs, Øg at m m ad den vej har naaet de bedste resultater, indtil I v e s & 29