S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

rastrerede billede. Resultatet var ikke godt, men gav anledning til en be* slægtet men meget forbedret anvendelse af pigmentfotografiet, der blev opfundet af I ves i Philadelphia og samtidig af P etit i Paris. Den fotogram fiske fremgangsmaade var den samme som ovenfor nævnt. Naar reliefet var fremkaldt, tørret og hærdet med kromalun, tog han et gibsaftryk, som han varmede og lagde i smeltet parafin, der helt gennemtrængte gibsen. Derpaa indsmurte han den med graphit, til den blev helt sort, hvorefter han med en linjermaskine med en V slebet stikkel trak rasterlinjer, der kryd* sede hinanden som sædvanlig over gibsreliefet. Hvor dette var højest, blev de hvide linjer bredest og de tilbageblevne punkter helt spidse (lyset), medens gravstikkelen saa godt som ikke berørte de dybeste steder og mellemtonerne i forhold dertil. Man fik derved et rastreret positiv, der ved direkte fotografering gav det ønskede negativ. Foran nævnte I. O. M ørch anvendte denne fremgangsmaade saa sent som 1891. 1883 havde M eisenbach i München taget patent paa en højætsnings* methode af halvtonebilleder, som samtiden fandt tilfredsstillende. Efter et tryk fra en sten, paa hvilken han med en guillochérmaskine havde graveret et raster, fotograferede han dette. Herigennem tog han en forstørret opta* gelse af originalen, der, paa grund af at rasteret ikke under optagelsen er genstand for forstørrelse, ved kopiering gav et forstørret positiv, delt med et raster der var finere i forhold til billedets størrelse. Naar herefter toges et arbejdsnegativ i originalens størrelse eller mindre, var dette delt med et finere raster. En anden og bedre fremgangsmaade var følgende. Efter tryk fra en graveret kobberplade med kun et streglag, tog man 2 negativer, trak det ene af som film og anbragte det paa det andet, som man lod blive paa glasset, saaledes at linjerne krydsedes under 90°. Herefter kopierede man et almindelig halvtonenegativ paa en tør kollodiumsplade (tanninprocessen) 27