S_Punch_1893

91

til Koncert-Matinée? (Vorherre bevare mig!) Naa, der j kan De selv se; — det har je g heller ikke. Altsaa I kan (let ikke betal« sig. (Munterhed.) F o rm and en . Dinge linge linge ling! — Skulde vi ikke tale lidt om det, vi skulde tale om? (Alminde­ ligt Grin). D e t t h e a t e r k y n d ig e Medlem : Ta’et med Ro! Nu kommer det. Vi har hidtil kun haft eet Vittig­ hedsblad her i Landet. (En S o c ia lis t: Naada! . . . Har v i kanske ikke ogsaa . . . ) Punch har nu i nitten Aar . . . Larm. Formanden ringer: Dinge linge linge ling, hvilket af Medlemmerne opfattes som Akkompagnement til Sangen: „I nitten Aar i denne Bolig,“ der istemmes af fuld Kraft. D et th e a te r k y n d ig e Medlem (efter Sangen). Punch har ved sit Vid og sine gode Indfald — (So c ia ­ lis t e n : Gode? . . . Hm! . . . ja, naar v i benyttede dem, s’gu’nte før!) — Med andre Ord, Vuncli vil nu blive spædt ud til to. A f disse vil sandsynligvis kun den ene betale sig, der er altsaa al mulig Grund til at oprette en tredie, der heller ikke kan betale sig. (Be­ vægelse og medlidende Smil). Han sætter sig. Se nu her: et samm ensmæ ltet M ed lem , der i længere Tid har bidt Negle af Utaal- modighed. Han springer op: Mine Herrer! — (hold op med den!) — Je g foreslaar, at Staten — (De kjender os!) — at Staten gjenopretter salig „Korsaren“ ! — (Aa!) — Ved Hjælp af et statslønnet, dygtigt Medium vil man kunne sætte sig i Forbindelse med afdøde G o id s chinid t. Han vil kunne udgive — (paa Tro og Love!) — et udmærket Blad - (11000 Ex empiarer!) — saa at Punch vil kunne lære, — (er De snart færdig?) — at det slet ikke er vittigt at gjøre Grin med et fremadskridende, om end noget præmiegaadefuldt Or­ gan! — (svage Hør!) — Mine Herrer! Jeg er saa god en Højremand, som nogen Venstremand kan være; det sværger jeg ved Logos . . . (Dyb Indignation. For­ manclen: Dinge linge ling. Den Sammensmæltede maa sætte sig.) Dr. E. B. (Uendelig Jubel og aandeløs Stilhed. Se her hans Udtalelser:) Mine Herrer! — (Bravo! Hør!) — Je g har begjæret Ordet — (Drønende Hurra- raab) — foiai jeg vil sige noget. — (Latter) — Jeg er ikke Højremand, for jeg kryber ikke efter Ridderkors. De Rønnebær, jeg ikke kan faa, kan jeg ikke li’e! — (Stormende Munterhed) —Her er overhovedet ingen Højremænd i dette Land; her er kun Idioter og be­ gavede Folk. Idiot er jeg ikke. — (Vild Begejstring. Taleren bæres i Triumf Salen rundt af alle sine syv I Beundrere. Resten af Forsamlingen kryber sammen i i en Krog.) — Den lille Vittighed, om Logos er slet ikke af P unch, mine Herrer, den er af mig! — (Taleren 1 omringes, og hens Tale kvæles under Omfavnelser.) , F o rm a n d e n : Dinge linge linge ling! — Hvad | skal jeg nu gjøre? — -— Stemmer forlanger Afslutning, j S o c ia lis t e n kun brøler gjennem Larmen: Lad Stor- i borgerne bare raabe paa deres „Krage søger Mage“ og lave fler Puncher ; je g siger: „Ravnen søger Mage!‘ I det Samme giver Medlemmerne sig til at lege Kjæde- Tagfat ned ad Snapsthinget til. Formanden ser for­ bløffet paa Budet, det er blevet ene tilbage, og med­ deler ham heftig ringende paa Klokken, at Mødet er hævet. — — . Se her Referatet! Da en Finanslovbehandling jo kun er en Formsag i dette Land, har det i formel Hen­ seende uhyrlig ringe Betydning, em det af os refererede Møde nogensinde har fundet Sted eller ikke. Vi under­ retter derfor herved vore stadig voxende Abonnenter om, at vore Rigsdagsreferater vil blive forsatte ufor­ andrede i Sommerens Løb. I g n o (r a n )tu s jun.

Og vil Nogen lære, Hvad det er at være Recensent, ja selv kun Amatør, —

Det kan han erfare I en Maaned bare,

Naar han har Musiksans og „Gehør“. Den vil „ta’e Afsked“ og den debutere, Den vil kun Homungs Klaverer spolere, Den er berømt og vil være det mere, Ingen vil høre, men selv musicere! — To, tre pr. Aften, og man kan ris’kere, At der bli’er flere og flere og fle re ------ Ja, vil Nogen vide, Hvad det er at slide Paa sit stakkels Øre og Humør,

Det kan Hver erfare Nu i Marts, naar bare Man vil gjælde for en Amatør. ■— „Hr. Publikummer! Kom og tag Dem a’ mig; Jeg kan halvandet Numer mer end sidst.“ — „Komm’ Sie mal hier, und vend dem ikke fra mig, Bin kaiser-königlich Hof-Pianist!“ „Her faar De Gluck og Wagner og Carl Nielsen, Det kalder man at spille populært.“ — „En Ma inée,— værs’god, slid den med Helsen, At spille Opera’er er saa svært!“

Det er Tonen, dertil hører Man et Kor af Arrangører Og af Nyheds-Importører, Gæstespils-Entreprenører, Prima Kunst-Leverandører Samt Vidunderbørns-Dressører, Professorer, Komponister, Liedersangere, Salmister,

Organister og Artister, Tenorister og Bassister Og Pianister og Cellister Og Solister og Korister Puh! - Ja, vil Nogen vide, Hvordan man kan slide Hjærnen ør og skjør og døv og mør, Det kan han erfare, Naar i Marts han bare Er i H ansens og i H enn in g s’ Kløer!