S_Punch_1893

83

selv maatte tage sig af ham. Muligvis staar man her overfor en Familiesygdom, den saakaldte C aw ling- O lsen sk e Klovesyge, der blandt andet ytrer sig deri, at det angrebne Kreatur ser Syner, ofte af en temmelig uhyggelig Beskaffenhed, saasom brasilianske Konsuler, der gaar igjen, og afdøde Kongers Henrettelse, men allerede det, at et saa ungt og kraftigt Dyr er bleven angrebet, er dog et Faktum, som man freilich ikke kan glide let hen over. Det er allerede af denne Grund ikke usandsynligt, at Epizootiens egentlige Arnested er i Integade. Det er imidlertid ikke lykkedes at be­ grænse den hertil, og Følgen er bleven, at „K ø b e n h a v n “ er afspærret. Denne Efterretning har sikkert ikke forbavset ret mange, eftersom „ København “ da alle Sunde efter- haanden blev lukkede, mere og mere antog Karakter af de „lukkede Sange for Mandfolk“, og det blev saa- ledes indskrænket til de i strengeste Forstand lukkede Farvande, hvor tilmed Mudder og Dynd forhindrede nogen synderlig livlig Trafik. Alligevel vakte det en vis Opsigt, at den bekjendte Exportør og Kvægop­ drætter O. C. O lsen nægtede at modtage en Ladning „københavnske“ Varer, da ban ansaa dem for at være ubrugelige til Menneskeføde og knap nok tjenlige til at fodre Svin med. Man ser heraf, at man skal være forsigtig med de Høveder, som man tager paa sin Stald i disse Tider, og ikke rask væk paatrykke dem sit Kjødkontrol-Stempel uden først at undersøge deres Bonitet. I dette Tilfælde kan der nu paavises en tydelig Forbindelse mellem de angrebne Dyr og Inte­ gade, men ogsaa i andre Tilfælde vil der være al Op­ fordring til at være forsigtig. I disse for Kvægbestanden saa bedrøvelige Tider er det en Trøst for Punch , at de to sto re P ræm i e- tv r e er uskadte. Punch har nemlig to saadanne Fyre. Den ene, „ Dannebrog “ , er falden efter den be- kjendte A lb e r t i II, den anden er af den bekjendte F e r s le w s k e Victoria-Race, der jo omfatter forskjellige Arter. Foreløbig synes den sidste at skulle have For­ rangen fremfor den første; den er noget federe og bar Præmier for et noget større Beløb, men endnu er det dog en Præmiegaade, hvem der tilsidst skal vinde Sejr. Begge de to præmierede Dyr staar imidlertid Punch's gode Hjerte lige nær. Ingen af dem er af rigtig „ren“ Race, de er begge fremkomne ved Kryds­ ning af en korthomet og en halvfed Race, men de synes at passe udmærket til vort Klima, og deres Kjød kan godt bruges til Føde. Det er derfor en stor Trøst for Punch, at disse to kostbare Dyr er gaaede fri for Smitte. Autoriteterne har naturligvis som sædvanlig ikke foretaget det mindste for at hindre Sygdommen i at udbrede sig videre. Punch maa derfor selv tage sig af Kvæget.

Kommunal Nød. A

lir Læ ser, Du saa haardkogt haard, At ej Du vil forbedre Den bitre Armods tunge K aar Fo r dine vise Fæ dre? De snart maa gaa med Intet paa Deroppe i Kommynen Og søge Sengen for at faa Lidt Varm e under Dynen. De gaar totalt rabundus, om De ej saa rigt begaves, At til de Staklers Hjælp en from S a m a r it a n kan laves. Spæd til! — Husk. d e r e s Sag er v o r ! Enhver, som Nøden fatter, Gaar glad paa Ladegaarden for At unde dem lidt Skatter! Sm aa sølle Skuffer ligger, Hvori hver Smule Indtægt de Med Suk til Side stikker, Og, naar med Gjerrighedens Aand V i væ rner vore Kroner, Saa tæller de med Feberhaand De fattige Millioner. Hvor er det skjønt og tragisk, naar Et Regnskab gaar med Lodder! Thi væ re fattig det forstaar Jo hver gemenlig Stodder; Men tænk, hvor stort: at ligge todt Paa Guldets kolde Masser Med Nærings-, Svind- og anden Sot, Som lutter Kong M idas’ser! 0 , giv dem lidt i Skuffen, Du, Hvis egne K aar er trange, Om end Du synes nok, at nu B li’er Skatterne for m ange: Betal, saa tidt de ømt og sart Vil dig paa Armen puffe. Og trøst dig med, — de hitter »nart Paa fler a f samme Skuffe. Alt, hvad de har og ejer, i