S_Punch_1893

2

Den tredje Republik, som Glans har spredt Med Frihedsfanen ove r sine Tage, Har under dem ophobet Skarn i Masser, Ikke just Ko- men tømte Pengekasser. Hvad kan det nytte, den har vundet Sejer I Tonk i n og med ædelt Frihedssind Banket en raa, barbarisk D a h ome y e r Lidt Civilisation i Kroppen ind, Naar for sin egen Dør den aldrig fejer, Men lever paa politisk Rænkespind, Hvor aldrig bunden blev af Statens Hersker Munden paa den Politikus, som tærsker. Fuldt er nu Maalet, rent ud sagt, af Møg, Der langtfra dufter som det rene Væsen; Det brede Publikum gjør voldsom Støj, Imens det fine holder sig for Næsen. En Bombe springer hist med Knald og Røg Og fordrer hurtig Ende paa Fadæsen, Mens her en Deputeret anbefaler A t drukne Ondet i en Strøm af Taler. Vel melder her sig daglig Herkulesser, Og andre Folk med alskens Interesser; Men deres Kraft er kun det rene Klister, De savner, naar til Storvask man dem presser, Det rene Skyllevand paa deres Mølle, Som var i Forbund med A lcidens Kølle. og andre Skandaler, som ogsaa skulde have Plads. Som Ouver­ turen til Mund- og Klov-Sygen opførtes en Snivekomposition ovre i Sydfyn, men den blev taget ud af Repertoiret af en snivekyndig Mand, som enten var Professor Andersen-Bang eller en anden B an g, dog ikke den haabløse B ang, for den Bang var den Gang over alle de høje Fjælde ligesom hans Muse, hvis han nogen Sinde har haft saadan ét Væsen, hvad der er god Grund til at betvivle. Mund- og Klov-Sygebacillen er det des værre endnu ikke lykkedes at bræmse. Den gaar fremdeles løs og løber fra Gaard til Gaard som en vandforskrækket Hund. Bacillen an­ griber med Forkærlighed mund- eller klov-bærende Individer af Slægten Oxe. Men det er desuagtet en Misforstaaelse at tro, at Bacillens Bestræbelser alene gaar ud paa at blive sat paa Stald og faa Havre. Somme Tider gaar den ind i Stuerne og binder an med Individer af højerestaaende Racer. Paa dem er Virkningen sært forskjellig. Hos nogle Ex- emplarer aabenbarer Mundsygen sig som gemen Tandpine, me­ dens Klov-Sygen sætter Skud i levedygtige Ligtjørne. Hos andre bliver Mundsygen til Snakkesyge, og Bacillen kaldes da Vrøvlebacillen. Den trives især i repræsentative Forsamlinger, saasom Rigsdage, Byraad og Sogneraad. Det bedste Mid­ del imod den er at at lade den Angrebne læse et stenografisk Referat af, hvad han selv har sagt. Klov-Bacillen lever ikke blot i Stalde og Stuer, men ogsaa paa Kjøbenhavns Brosten, hvor den sætter sit Mærke paa alt, hvad der henhører under Begrebet Benologi. Paa Landet vil Bacillen faa Ben at gaa paa, for dér er man efter den. Men her i Staden, mine højt­ ærede Tilhørere, protegeres den af Magistraten, der synes, det er pietetsfuldt at hevare det Dyr. Naar Bacillen er bleven træt af at garf paa Gaden og fare Fok i Benene, længes den efter et Hoved som Operationsbasis og gaar sig en Omgang op paa Daad- og Romhuset og smitter Repræsentanterne. Men Fædrene modtager naadigst de smaa Gæster — det er jo deres Adoptivbørn. Mine Herrer og Damer, nu slutter jeg. Ellers kunde De falde paa at sige, at ogsaa jeg har Baciller. Socialister, An- og Monarkister, Bonapartister, ja selv Boulangister

E t H e rku le s -A rbejde.

H o s en erkjendtlig Efterslægt bevares Det trofast, hvordan salig Herak les Lod AuGiAses Staldrum vederfares En højst nødvendig Renselsesproces. I Referatet heraf aabenbares, A t der af Skarn var Millioner Læs, Saa først, da han en Syndflod arrangered', Blev samme Stald tilbørlig renoveret. Hvis denne højærværdige Atleth Sin Praxis havde havt i vore Dage, Saa havde han ved Se i nen s Bredder set Til hin antike Stald en værdig Mage.

P a a F o re læ sn in g .

Glædeligt Nyt- aar, mine Herrer og Damer! Bare De maa faa skatte­ fri Lejlighed til at plukke endnu flere af Glædens Roser i det ny end i det gamle. Det sidste gik nu heldigvis sin Vej, da det mær­ kede, det blev for­ ældet, saa det kan følgelig ikke høre, hvad vi staar og siger om det. Det kan jo ikke nægtes, at det havde slemme Synder paa sin Samvittighed.

Hvis De havde moralsk Mod til at gennemlæse den sidste Aar- gang af P o litik e n — den om Kjøge og Bælum og Middel­ fart — saa vilde de faa Syndernes Mangfoldighed at skue. Sorte er Synderne som selve Negrene, der skrev dem ned i det af Lucifer anerkjendte uhyrlige Sprog. Til al Lykke er det kun en enkelt af dem, jeg i Dag nødes til at beskjæftige mig med. Men den ene kan være slem nok at omgaas. Mine Herrer og Damer jeg mener Mund- og K lo v -S y g en . Denne fæle Sygdom har i Fjor grasseret frygtelig over alle de Byer og Lande. R itzau har ikke bestilt andet end at skrive Biografier og Nekrologer over de angrebne og afdøde Kretur, og hans sørgelige Traadberetninger har været Bladenes røde Traad, der dog til sine Tider blev slemt indfiltret i Panama-