S_Punch_1893

79

imod det. Og »Robert* er dog ligesom lidt af den Slags, som Publikummerne nu en Gang ikke kan staa for i disse Tider, da de tørster efter de store Følelsers lædskende Is- afkjølede fra Fad under Poesiens Kulsyretryk.« Se, naar man er saa pligtopfyldende som Embedskat ved Theatret, saa er det naturligvis noget kreperligt, naar en K jæ r - U lf i F'aareklæder holder Ideens Fane højt og siger, at man er en Uartighed til Publikum. Fordi han nu er Komponist til »Gaar’en, saa gaar’en«, kan han da ikke forlange, at vi Allesammen skal bevæge os i Kunstens aller­ højeste Loftsrum og melde os upasselige, saa snart der bare er lidt i Vejen med Spindemuskierne. Og derfor vil jeg nok bede M an icu s om at tage sig en lille Smule af ham. Maa jeg spørge, om det ikke oven i Kjøbet forøger den dæmoniske Virkning, naar man er lidt rusten i Klangen? »Minétte« — nej om Forladelse »Annette« af vores egen E jn a r C h ristia n se n , som Dagmarprofessoren dog ikke har faaet lokket ind i sine smaa Kanaler med sit Guld. B io c h begyndte at sætte det i Scene i Sommerferien, og allerede midt i Februar Maaned gaar det reverenter talt lyslevende over Scenen! Det svimler formelig for en ældre Hankat, naar man saadan skal danse Hopsa i vild Hexe- sabbath. Var ude hos den Dagmarprofessor og saa hans »Wuth- horn«, som vist ikke bliver noget Guldhorn for ham, men som er tilegnet denne H orn em ann, der nok nu har an­ taget Navnet Wuthhornemann. Hvad der ogsaa passer. Sad i Parkettet ved Siden af E e d v a rd . »Pote?« sagde jeg. »Pote,« sagde Eedvard. »Sekundtkomedie,« sagde jeg. »Død og Pine,« sagde Eedvardt, »frisindet, kjættersk — storartet! Polsk Æ gteskab— renSmaus! Storartet Theater ! Dejlige Dekorationer! Vores egen Gjellerup! Vores egen R iis! VoresegenRosenberg!«»Alvor?«sagdejeg. »Amager,« sagde han. »Skal vi ikke selv have noget spillet her, lille Eedvard?« siger jeg. »Jo — hm — det kan nok være. Noget har man jo paa Lager.« »Under Loven?« »Næ, det var Synd — for Theatret. Skriver paa et nyt. Der er tre fordummede Hyklere; to Ægteskabsbrud og tre, der lever paa Polsk.« »Tre?« »Tre. To Herrer og en Dame. Frigjorte Sjæle, fornemme sgu, kort sagt: kjætterske.« »To om En?« »To om En. Deler, som de er Venner til. Paa Aktier. Falder tilsidst for Reaktionens Bornerthed.« »Lars?« »Lars.« Naa — enfin, Eedvard er nu lidt af en Enthusiast. Naar man som jeg har set, hvad der er at se, saa kan man jo ikke følge med mere i Ungdommens Begejstring. Man bliver lidt skeptisk, lidt blaseiet rent ud sagt, om end i fuldstændig mondæne Former. Og jeg maa sige, at jeg fin­ der denne unge Hr. Gjellerup lidt pretentiøs. Jeg har sagt ham det flere Gange, naar han kom til os med sine saa- kaldte Digterværker — han kom altid selv, i Stedet for at lade En af sine Folk bringe Varerne i Byeft. »Unge Mand,« sagde jeg, »De skulde være lidt mere salonfähig. De braser for voldsomt paa, Kjære. De maa jo kunne forstaa, at vi ikke bryder os om alle disse Rocambole-Historier her paa Kongens Nytorv. Og jeg vil nu slet ikke tale om, at De i Deies forøvrigt ikke helt talentløse Sørgespil ofte berører Ting, som det dog virkelig ikke gaar an at nævne, naar vore Abonnentinder er til Stede, og som jeg umulig kunde lade opføre ved mine Børneforestillinger, De gaar for voldsomt paa, lille De! Som nu her i dette »Wuthhorn« hvorfor for Resten saadan et krasbørstig Navn? hvorfor ikke f. Ex. »Truthorn«? — jeg siger naturligvis ikke Noget til, at De ikke kan lide Journalister, og, mellem os sagt, jeg kan godt billige Stykkets Moral, at det er lovlig bornert, at man ikke skal have Lov til at slaa en saadan Journalist ihjel, for selv om man af og til selv holder af at skrive i disse Blade, saa er man dog som Amatør højt hævet over disse Professionals. Men, fordi det er sandt, er det virkelig ikke sagt, at det

kan gaa an saadan ligefrem at skrive det i et Stykke, der skal opføres paa en Scene. Man lægger sig ud med Pressen, lille Ven, ja, man gjør. Og det er jo ikke heldigt for en ung og lovende Mands Fremtid. Kan jeg ellers være Dem til Tjeneste — er der f. Ex. noget, De vil ind i, saa skal det være mig en Fornøjelse at yde Dem min Protektion,« Siden har jeg ikke hørt noget fra ham før nu, da jeg ser, at Dagmarprofessoren har taget sig af ham. Glæder mig virkelig overmaade for den ganske nette, unge Mand.

Og naar Almanakken og Sommerfrakken Begynder at vidne om Vårme og Sol, Og naar forvoven man ta’er i Skoven, Stolt, naar til Grønningen ud man naar, Man optimistisk og lidt sofistisk Lidt overilet saalunde spaar: At nu er der Foraar i Luften. Nej, lad først L iebe, mit heiszem Triebe

Forsage Hjemmets den stille Fred 1 Aftenmøder, hvor grumt man bøder For Folkethingets Sendrægtighed. Lad F r e jlifs Tante med Høgsbro fjante Og Caw lings lille Broer blive stor, Lad Hart manns Springvand bli’e mer end Klingklang, Saa er der Mening først i det Ord: At nu er der Foraar i Luften. Lad Stadens Fædre sig først forbedre, Og Ennas Hex blive mer katholsk,' Lad E edvard redeligt finde kjedeligt Et Stykke, hvor man sig gifter paa polsk. Lad lille Rosenberg uden Skosen Sig kalde Bladenes bedste Ven, Og lad R iis-K nu dsen , før gal i Kabudsen, Ømt med sin G jø rlin g mødes igjen — Og Sne, som regner, og Regn, som sner, Og Is paa Vandet, og Vand paa Landet, Kort sagt, naar Vejret sig saadan ter, Naar om det skifter som Drachmanns Skrifter Og løber henad Paaske Fastelavn, Naar selv Moralen kan løbe galen Og la’er sig prædike i »København —« Er der saa vel Foraar i Luften? Se, saa er der Foraar i Luften! Men dette Pløre og dette Føre

Med dette Numer følger et illustreret Annonce-Tillæg.