S_Punch_1893

75

F ø r s t e D i g t e r . J e g v il k u n s k y d e G en vej o v er t il e n lille 0 , j e g h a r n e d e i S y d h a v e t. A n d e n D i g t e r . E r du K o n g e der? F ø r s t e D i g t e r . N ej, je g er n æ r m e st K oleram a n d . M en la d o s n u ta le om P ig eb ø rn . A n d e n D i g t e r . A k ja, P ig e b ø r n . . . n e d r in g e d e . A l sa n d P o e s i er n e d r in g e t. (En Lavine ruller) H ø r! N u s ig e r M a r t i n i u s e n a f m in e d e jlig e R e p lik e r . F ø r s t e D i g t e r . D e t er d o g m æ r k e lig t, a t ik k e h e le E v r o p a stim ie r sa m m en , n a a r to sa a v id u n d e r lig sto r e D ig te r e g a a r til Y ejrs for a t ta le om P ig eb ø rn . A n d e n D i g t e r . D e t k a n v æ r e d e t sam m e m ed E v ro p a , n a a r b a re „ E v ro p æ er n e “ v ild e k om m e o g tu d e lid t i A lp e h o r n om v o r e s B er ø m m else . F ø r s t e D i g t e r . J e g h a r ta lt m e d en „ F ø rer“. H a n m e n te , at d e t n o k k u n d e la ’ s ig arra n g ere, n a ar v i b a re v ild e g ø r e b r a v t H a llo j m e d B o rg e rm u sik e n o g s a a fo r R e s te n ta lte om P ig e b ø r n — im m er v æ k P ig e ­ b ørn . A n d e n D i g t e r . J e g ta le r n u h e ls t om m ig selv . F ø r s t e D i g t e r . J e g o g sa a . F ø r st m ig se lv , og s a a P ig e b ø r n (En Lavine ruller) H ø r! N u sm a d red e R o s e n b e r g e n h e l H a a n d fu ld id io tisk e A n m eld ere. A n d e n D i g t e r . M en er du O b erk elln eren n e d e i d e t d r a m a tisk e J e r n b a n e h o te l? D e t er en sto r M and! M en T æ r te n , d e n b erø m te H r. R i i s a u s K n u d s e n , er o g s a a e n sto r M an d . U d v o r te s n a a r je g h am til K n æ e r n e , m e n in d v o r te s n a a r h a n m ig n æ ste n til A n k le r n e , s a a sto r er h a n . J e g h a r fo r e læ st h am m in u n d e r sk jø n n e D ig tn in g om Wuthhorn. H a n g r æ d a f R ø r e ls e , d a P e r so n e r n e le g e d e K jæ r e ste m e d h in a n d e n s K o n e r o g g ifte d e s ig m e d h in a n d e n s K jæ r e s te r ------------- F ø r s t e D i g t e r (grebet) H v o r sk jø n t! . . . o g h v o r sa n d t! A n d e n D i g t e r . O g h a n k la m red e s ig til m it g e n ia le N a k k e h a a r a f S p æ n d in g , da H ø jre-R ed a k tø ren b le v s la a e t i S m a d d er, fo rd i h a n v a r sa a id io tisk at v æ r e g ift m é d sin K o n e . H a n fo rsik red e m ig, a t h a n ik k e e n G a n g i s a lig V e ste r b r o e s T h e a te r h a r s e t en sa a b e d r ø v e lig F o r e stillin g . (En Lavine ruller)_ H ør! N u d u n d rer h a n for R u sse r n e , for a t d e sk a l b liv e b e g e js t­ r e d e p a a d e r ig tig e S ted er. F ø r s t e D ig te r. Hm! . . . Du kan maaske ende med at blive halvt saa stor som jeg selv! A n d e n D i g t e r . N a a r v i k om m er op p a a Wuthhorn, s k a l d u fa a L o v a t s ta a v e d S id e n af m ig ; sa a fa ld er d e r m a a sk e lid t a f m in B er ø m m else a f til dig. J e g h ar n e m lig a fta lt m e d V æ rten d ern ed e, a t v i sk a l k om m e t il a t s ta a i d e n h ø je s te O p ly sn in g . H a n h ar an sk a ffet s ig e t A p p a r a t fra G eb ru d er C o h n & K o. a u s In te - g a d e ; d e t k a n v is e d e s o r te s te sm a a F lu e r i o v e rn a tu r ­ lig S tø r r e lse . F ø r s te D ig te r. Nu er vi jo deroppe! Anden D ig te r. Og der har vi Oplysningen. Lad nu den fordummede Højrepresse faa at se, hvor store vi er. . F ø r s te D ig te r, (hviskende) Du! Jeg synes ellers Oplysningen oser lidt. Der er ikke rigtig Smæld i den mere; jeg synes ikke en Gang, at Idioterne bli’er impo­ nerede. Anden D ig te r. Tys, ti bare stille! — Vi maa ta’, hvad vi kan faa. (Tordenskrald. Der høres høje Skrig.) F ø rs te D ig te r. Hou! Hvor blev du af? Anden D ig te r. Je g er plumpet ned. Men hvor blev du af? F ø rs te D ig te r. Jeg er ogsaa plumpet ned. Nu ligger jeg i de smaa Kanaler. Anden D ig te r. Jamen hvad ligger du paa? F ø rs te D ig te r. Ja, hvad ligger du paa? B egg e. Paa mine Gjerninger!!!

E n i d e a l R e p r æ s e n t a n t . (Frit efter Erik Bagh)

Veed du en erfaren Mand, Som dog ikke altid snakker Sort om Stadens Drikkevand Eller dens Kloakker, En, som har dertil i Taalmod det drevet, At han til Dato i Haabet har levet Om, at vor Torvehal snart skyder frem — Han er god til Byraadslem. Veed Du En, hvis Pandeskal Sytten Slags Betænkning rummer, Ingen dog i hvert et Fald Ved for notte Summer, En, som strax lader sig é le k tr is e r e , Naar man skal Lysstationer fundere, Selv om Kalkulen er, mildeist talt, slem, — Han er god til Byraadslem. Veed du En, som ta’er med Ro A f hver Skatteborgers Lomme Til en L a ’egaard eller to Mønt i dyre Domme; Men, naar sin Ladegaardsspecie han vender, I en „Almindelighed“ den da ender, Hvortil han finder den li’esaa bekvem, En, som ved „Skovudvisningen“ taaler At gaa til Bunds i de udbragte Skaaler Uden at komme for trekantet hjem, — Han er god til Byraadslem. Veed du fremfor alt i Aar Hele s y v af den Kaliber, Som Huslej eskatten slaar Ned, i Fald det kniber, Men, som, naar Indkomstskatten det gjælder, Ikke just Vælgerne rent ud fortæller, At dens Procent bør mgn tælle til fem, — Han er god til Byraadslem. — Han er god til Byraadslem. Veed Du En, hvis gode Smag Sig med N y ru p s Stil forsoner, Saa han paa vor Raadhussag Offrer Millioner,