S_Punch_1893

70

Den L a n g e . Ubarmhjærtige! . . . Hvad vil du gjøre? D en L ille . Je g vil læse Falstafiske Scener for dem! D e n L a n g e dybt rystet). F o r f æ r d e lig t. Sidste Scene. Den L a n g e (alene. Han ser sig forvildet om). Se, se! . . . fra Scenens Dyb mylrer de frem og omringer mig, de blege Skygger! . . . Naade! . . . Je g har jo kun handlet i de bedste Meininger. — Vig til­ bage, I fule Kritikere, . . . det er jo ikke Eders Skyld, at I er Idioter, . . . og det er ikke min Skyld, at Je g er en vældig Riddersmand, der ej er uden Frygt for Dadel; . . .je g forlanger blot atvære omgivet af lutter Rosenbergere, hvi kan I da ikke vise mig den lille Villighed? De kommer nærmere, de truer ad mig med deres blæksorte Fingre! — Skal da Instruktørernes Synder altid hjemsøges paa Direktørerne? — Ach, Goethe give, jeg var langt herfra, — helt ovre i det kgl. Theater og sad og dirigerede. — — Men hvad er det, jeg ser? . . . Det er jo slet ikke Kritikerne, der omkredser mig? . . . De Skind nænner saa vist ikke at hævne sig; naar man slaar dem jpaa den ene Spalte, saa vender de den anden til, thi Æren er eet, men Linie­ betaling er noget andet. Hvo er I da, I tavse Gjenfærd? . . . Ha, nu kj ender jeg dig, du blege Gøtz, jeg har jo selv siddet i Nætter og Dage og flaaet i dig for at gjøre dig umulig for Scenen; jeg kj ender dig Sappho , som nu vandrer landflygtig om og informerer Elever i den Kunst at hæve Kontrakter; jeg kj ender dig Franz Mo or, og dig F e rd in a n d Liebe Kabalesen; —som hævnende Skygger kommer I svævende fra Hotel d’ Angleterre, I naar Rustningen af mig, I jager mig fra Hus og Hjem . . . K o r a f S k y g g e r. Med Tyskere skal man Tyskere fordrive! . .. . — Ha, Nemesis, Nemesis! —Hvor dette er tragisk, hvor det er skjønt, . . . men hvor det er frygteligt! . . . Hjælp mig, I tapre Russer, hjælp mig mine sidste Tro­ faste, min H o lg e r, min G je lle ru p , min Otto . . . . hører du, min Otto, du eneste Kritikus, som altid har ligget paa din intelligente og fordomsfri Mave for min vidunderlige Kunstsans, — hjælp mig, hjæ . . . æ . . . æ . . . ælp! . . . (Han styrter. Elektrisk Belysning. Otto nærmer sig, bader ham i sine Taarer og køler hans Pande med et vandet Omslag, der paa Tro og Love er sammenlagt i nooo Exem- plarer. Nemesis staar i Baggrunden og taler tysk. Tæppet falder melankolsk.) o ' ( § M l f # f å & L .

F r a g m e n t a f e n T r a g e d i e .

r|%

'

Næstsidste Scene. (Dagmartheatrets Tag. Maaneskin. Et stort Skæg, fulgt af en lang Skygge, kommer glidende. Et afbarberet Skæg, fulgt af en lille Skygge, triller bagefter. Begge er i Rust­ ninger.) Den L an g e . E r du vis paa, atingen forfølger os? D en lille . Skam dig! . . . Dit Skæg ryster, og dine Knæer klinker! . . . Hedder du ej R iis , og maa Riis ej tugte? D en L a n g e . Det var et forfærdeligt Blodbad, du anrettede. Alle vort arme Fædrelands Kritikere ligger nu i Trævler og Stumper. D en l i l l e (mørkk Har de Kanailler ikke under- staaet sig at kritisere os under det lumpne jPaaskud, at de skulde skrive Kritiker? . . . Ved Scbiller und Goetbe, Grillparzer, Erik Skram og alle vore andre store nationale Digtere! . . . mit herlige Slagsværd aus Berlin, direkte importiert, har alt længe tørstet, etter Hævn. — Nu er det fuldbragt, og vilde Russer danser Krigsdans paa vore Offres Grave! Den L a n g e . Vel sandt, — jeg har haft et Wuth- horn i Siden paa disse Kritikere, lige siden jeg var en ringe Væbner og som to Aars Pog indsugede det første tyske Tragikerblod. Men du havde dog ikke behøvet at knuse dem all,e. (Hemmelighedsfuld'. Det bæres mig for, at de onde Mennesker kunde finde paa at slaa igjen. Je g har en Gang læst noget saadant i en tysk Tragedie. D en L i ll e iheltegrinende\ Ha, ha! . . . Se dette Smil, se denne Haan, se dette Mod, . . . altsammen vpperlig arrangeret, .. Iscenesætter: Hr. P. A. R os en- b erg. Skulde de Døde, mærkeligt nok, ikke være døde, . . . da ve dem! Vort Repertoire skal da være en Hemmelighed, vortPersonale skal være enHemmelighed, enhver af vore berømmelige Gjerninger skal være en Hemmelighed, Meddelelser udleveres kun fra Theater- kontoret., imod at en Kritik medfølger saaledes, som kun je g kan skrive den; ingen Kritiker indlades, uden at vi har examineret ham i hans Goethe und Schiller; og ingen Kritiker løslades efter Forestillingen, uden at han kan fremvise tre Par Handsker, som han har sprængt, af Begejstring! Den L a n g e (knælende). Ach, min P. A., . . . min Papa! . . . Geniale Aand! . . . Hvor kan dog mit ringe Hus rumme saa megen Storhed! Den L i l l e (beskeden). Je g er kun den liden Prik, og du er mit lange I ; . . .je g er kun din Sancho Pansa, og du er min Don Quixote; . . . men jeg har F id u s t il K n u d sen ! . . . Du staar, mens je g slaar. Den L a n g e (forskrækket,. Tys! . . . Je g hører Nogen knirke! Den L ille . Det er kun M a r tin iu s , der tænker sig noget ved en Rolle. Den L an g e . Nej, nej! . . . det er Kritikernes Genfærd! . . . Ihr heiligen G ø tz e r! . . . de kommer! . . . der er T re om En , . . . giv mig en ø i S y d h a v e t , hvor jeg kan skjule mig? . . . Den L ille (fvygtelig). Lad dem kun komme! .. . Je g skal suge deres sidste Livskraft.

a rts er omsider arriveret, Rigtignok uden Foraarssol. Ikke et Knaphul er dekoreret Med det, der ligner Martsviol. Plantet man har dog Ilaabets Faner Bundt i vor brave Hovedstad; Thi den barmhjertige Samaritaner Gratis gi’er Folk deres varme Mad.