S_Punch_1893

P a a B a n e . Foruden de sy v og ty v e Baner, som Forhandlings- j politikken for T iden er i Færd m ed at fastslaa som j F olk ets m oralske R et, paatænkes der i den næ rm este | F rem tid at bringe følgende n ye F orslag paa Bane. F ra K jobenhavn til K lampenborg ad Strandvejen: en H e s t e b a n e . Im ellem de forenede B ryggerier: en R i n g b a n e . I salig Taubers Valgkreds: en G a f f e l b a n e . I H øgsbroes Fam iliekreds: en L ø b e b a n e N. B. F ra Am agertorv til G amm eltorv: en asfalteret K j ø r e b a n e . IF o lk e tb in g e tsF in a n su d v a lg : en I i a r u s s e l b a n e . I samm es R eferentloge: en R u t s c h b a n e . M ellem „Magdalene“-Esmann og K asino: en T r æ k - B a n e . Im ellem K jøbenhavns Sk atteb orgere:en G 1i d e b an e. I C h r i s t e n s e n - S t a d i l s Valgkreds: en K e g l e - B a n e . Sam tlige Baner skulle sporenstregs forsynes med dobbelt Spor i hele deres Længde og Bredde. R egeringen bem yndiges til at indskyde ind til 4/i af Anlæ gssumm en og Driftskapitalen, derunder indbefattet livsvarig P en sion til de Folkethingsmænd, der som F ølge af Forhandlingerne ved næ ste V alg m aatte finde deres Bane. Ø e n i S y d h a v e t . D et er en Selvfølge, at Punch har skaffet sig en K ritik af D igter D r a c h m a n n s digteriske D igtervæ rk som under ovenstaaende T itel b lev opført paa Dagmar- theatret for tolv D age siden, og som m aaske opføres samme Steds endnu den D ag i Dag. D et er lig eled es en Selvfølge, at vor udmærkede K ritiker er en moderne Aand, saa at hans K ritik bestaar i en G jen givelse af D igtervæ rkets Indhold. D erved opnaar vore Læ sere, at de kan spare sig at se selve Stykket, og dervecl undgaar Dagm ar-Professoren at se sit Theater belem ret m ed Tilskuere, naar der ikke sp illes tysk T ragedie, m edens D igter D r a c h m a n n undgaar at "se sit Aands- i foster udsat tor snobbede K jøbenhavneres og andre B ryggeres profane Blikke. D en nye, aandrige Maade at skrive K ritik paa er derfor til ligestor Fornøjelse for alle Parter. Vor udmærkede K ritiker maa selv ind estaa for R eferatets Korrekthed. Ista Akt. Parti af det sorte Hjørne i Integadens Bombebøsse. Gamle | m eg et sikker.

M a t h i e s e n - V e n t e g o d t .

Til Chicago vilde han fare For at se, hvem der nu bar Prisen Blandt danske Kunstneres Skare. En stor Komité der lavet blev, Og den fik paa Tilskud Løfte og Brev. Komité er godt, og Tilskud er godt, At vente paa Tils kud er at vente godt. Ministeren sagde: »Mathiesen! Naar De troer, at det kan betale Sig — godt! saa slagter vi Grisen, Giv De Dem nu blot til at male!«. Og hver en Maler til Penslen greb, Imens Komitéen Censur-Sværdet sleb. Om det nu var godt? Ja, gu’ vardet godt, Men godt var det ikke for Ventegodt. For det var nok Hr. Mathiesen, Der fik hans Billed kasseret: Komitéen med skadefro Fnisen Trods Medaillen det refusered Og sagde saalunde til Maleren (Mathiesen han var nok Taleren): »Aa ja, det er godt! Min Ven, det er godt, At Ventegodt taaler at vente godt.« Forgjæves han sagde til Ventegodt: »Skidt! Mal os saa et andet!« Han blev ved sit Og sagde blot: Godt! Skal jeg vente: godt! Nu kan I skam vente paa Ventegodt! Hvad sagde saa Hr. Mathiesen? Og kunde den Trumf han stikke? Ja, herom tier nu Visen, Formedelst vi veed det ikke. Men Rigsdagen er jo saa løjerlig tit, Og Tilskuds Mangel blev vistnok Fallit. For det er ej godt at lave Komplot Imod den forvænte Hr. Ventegodt. Det skulde De ikke, Mathiesen. De skulde ha’ ladt det passere, For nu kom De i »Avisen« —, Quod felix, faustum med mere!

Yandgangsmænd er forsamlede og gnider flittig deres Øjne med Redaktions-Hvidløg for at se bevægede ud. Oldermanden for Plirasolieristerne, Gamle hør up

kaldet, kan nemlig omtrent paa denne Tid fejre Aarsdagen for sit første Vandgangs-Vælgermøde i Kjøge Farvand. I den Anledning trakteres Jule-Gratulanterne